27/03-14 21:24

Flere skud affyret i KøbenhavnFlere skud affyret i København

Flere skud blev torsdag aften affyret i Husum i København. Der er ikke tegn på, at nogen er ramt.

Der blev torsdag aften affyret flere skud ved Vestvolden i Husum i København.

- Vi fik et par anmeldelser om, at der var affyret flere skud i området, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Mads Firlings, til Ritzau.

Politiet sendte derefter flere patruljevogne til Vestvolden.

- Og der er ganske rigtigt blevet skudt. Vi har fundet fem-syv patronhylstre, men intet tyder på, at nogen skulle være ramt, fortæller Mads Firlings.

Politiet ved ikke, hvem der affyrede skuddene eller hvorfor de blev affyret.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx