18/07-17 06:30

Fyldte krisecentre mangler pladser til voldsramte kvinderFyldte krisecentre mangler pladser til voldsramte kvinder

Der er rift om værelserne på kvindekrisecentre i hovedstadsområdet og på Sjælland.

storybild

Dannerstiftelsens krisecenter i København er et af de steder, som mangler pladser til voldsramte kvinder. Scanpix/Linda Kastrup/arkiv

København. Der er så travlt hos krisecentrene for voldsramte kvinder, at der næsten altid er fuldt booket på værelserne.

Det viser en rundringning til centrene i hovedstadsområdet, som DR P4 København har lavet.

Og problemet er ikke kun i København, lyder det fra Lene Johannesson, som er formand for Landsforening for Kvindekrisecentre (Lokk).

- Der er overhovedet ingen ledige pladser hverken i København, på Sjælland eller Lolland-Falster. Der er enkelte pladser i Jylland og på Fyn, siger hun til DR P4 København.

Hos krisecenteret Danner i København mener leder Birte Lundgreen, at sommerferien kan være én af årsagerne til, at der lige nu er ekstra mange kvinder, som søger mod krisecentrene.

- Der skabes nogle muligheder for kvinderne for at komme væk. Det kan for eksempel være at ens ægtefælle stadig er på arbejde, og så kan man se sit snit til at komme væk, siger hun til P4 København.

- Det kan også være, at man kan sige, at man tager på ferie hos tante Oda, og så tager man i virkeligheden hen på et krisecenter, siger Birte Lundgreen.

Hos Dansk Kvindesamfunds Krisecenter på Frederiksberg har de også meget travlt.

Og når der er fuldt hus, bliver kvinderne henvist til centre vest for Storebælt. Men det kan være problematisk for kvinderne, hvis deres studie eller arbejde ligger i hovedstadsområdet, forklarer leder Pia Strøh:

- Det kan blive svært for dem at forsørge sig selv økonomisk, og det er en af de ting, som er vigtig for ens selvstændighed, så man føler, at man er i gang og kan komme videre med sit liv, siger hun til DR P4 København.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kan du se ligheden? Meghan Markles...
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx