Af Bo Norström Weile - 29/07-17 16:49

Kendt politiker med KÆMPE sviner af Mascha VangKendt politiker med KÆMPE sviner af Mascha Vang

Wow.

storybild

Kendisbloggeren Masha Vang får en røffel af Folketingspolitikeren Pelle Dragsted fra Enhedslisten, efter hun har udtrykt manglende velvillighed til at betale topskat.

Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, sender en verbal bredside mod bloggeren Masha Vang, efter hendes udmelding om, at hun ikke gider at betale topskat.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, Mascha Vang tænker over det. Men hendes udsagn om at topskat er en straf til de særligt flittige er udtryk for en dyb arrogance over for det store flertal af danskerne, der knokler hårdt hver eneste dag, men aldrig når i nærheden af at få en indkomst i topskatte-klassen.”

Sådan runder Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, et opslag af på Facebook.

Han er indigneret over kendisbloggeren Mascha Vangs udtalelser til Børsen, hvori hun siger, at hun af princip ikke ønsker at betale topskat og derfor vælger at udbetale løn til sig selv lige under topskattegrænsen.

Politikerens opråb har affødt en masse reaktioner i kommentarsporet på Facebook. Flere holder med Enhedslisten-politikeren og mener, at Masha Vang kun tænker på sig selv og er ligeglad med fællesskabet, imens andre er dybt uenige og synes, at Pelle Dragsted drager usande konklusioner og fører en smædekampagne mod bloggeren.

- Hvor i artiklen står der, at Mascha Vang synes, at sosuen, lagerarbejderen, butiksassistenten osv. ikke er flittig? Så vidt jeg kan læse mig frem til, arbejder hendes far som vognmand, og hendes mor er hjemmegående, skriver en bruger.

Mascha Vang svarer igen

Længere nede i kommentarsporet til opslaget, som på under et døgn har fået flere end 2.600 interaktioner, kommer Mascha Vang til genmæle:

- Jeg har aldrig sagt, at "topskat er en straf til de særligt flittige", det ved jeg ikke, hvor du (Pelle Dragsted, red.) har læst. Jeg har udtalt, at jeg ikke ønsker at betale topskat, fordi jeg er flittig og påpasselig. Jeg har ikke sagt, jeg er særlig flittig, men flittig er jeg nu engang - det betyder ikke, at andre ikke er det,” skriver Masha Vang og kalder Pelle Dragsteds konklusion »søgt« og »trynende#« og sig selv for et let offer for politikeren at gå efter:

- Jeg synes topskat helt generelt er en urimelig straf. Jeg kender godt til politikere, (der) har trang til at fluekneppe et ordforbrug, og jeg er sikkert dejlig let for dig at gå efter. Vi er meget uenige politisk, men i stedet for at tryne mig burde du være glad for, jeg skaber arbejdspladser og betaler en masse skat, som du kan dele ud af. Velbekomme.

BT forsøger at få en kommentar fra Pelle Dragsted.

Udenrigsministeren på banen

I kølvandet på Enhedslisten-politikerens kritik af Mascha Vang er flere, prominente politikere gået ind i 'topskatte-sagen'. Senest er Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), kommet bloggeren til undsætning.

I et opslag på Facebook skriver han, at han på ingen måde opfatter Mascha Vang som arrogant, men i stedet ser hende som »en modig, ærlig og sej iværksætter, der ved, at ingenting kommer af ingenting - og at med en flad skat, ja så vil "de bredeste skuldre" stadig bidrage med markant mere skat end SOSU-assistenten.«

Samtidig opfordrer han Pelle Dragsted til at tage debatten om 'ekstra-ekstra-skatten', som han - ligesom bloggeren - finder urimelig.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Populær dansk tjeneste bliver...
bt.dk
Nye regler åbner for stribevis af...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
LIGE NU: Hovedvej spærret efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx