Af Bo Poulsen - 19/04-18 10:44

Burgerrestaurant får tredje sure smiley på et halvt år: 'Vi har simpelthen ikke været dygtige nok'Burgerrestaurant får tredje sure smiley på et halvt år: 'Vi har simpelthen ikke været dygtige nok'

På Axeltorv i København lige over for Palads biograf og et stenkast fra Tivoli ligger restaurant XO Burger and Steaks og Café Emma, som deler samme køkken. Fødevarestyrelsen har i forbindelse med de seneste fire kontrolbesøg siden september sidste år uddelt tre sure smileys til køkkenet, der servicerer begge restauranters kunder.

storybild

Modelfoto.

Seneste kontrolbesøg var 26. marts i år. Her fik køkkenet en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner, efter man fandt flere fødevarer, der blev opbevaret ved for høj temperatur i køleskab. Af kontrolrapporten fremgår det blandt andet, at der blev fundet kogt pasta og piskefløde i et køleskab, der blev målt til 8,5 graders varme. I et andet køleskab blev der fundet en bøtte kogte rejer og et bøtte krabbesalat. Her blev temperaturen i køleskabet målt til at være 7,7 grader. Man målte også en beholder med gravad laks til 8,4 graders varme.

Ifølge Fødevarestyrelsens retningslinjer må fødevarer opbevares ved maksimalt fem graders varme.

Det er ikke første gang, at køkkenet hos XO Burger and Steaks og Café Emma får en sur smiley. 27. september sidste år fik de også en bøde på 10.000 kroner på grund af køkkenets håndtering af maden. Her blev et køleskab, hvor der blev opbevaret pasteuriserede æggeblommer, piskefløde, kogt pasta og risotto klar til servering, målt til 11,5 graders varme. Derudover blev færdigformede hakkebøffer opbevaret i en køledisk, der med et luftføletermometer blev målt til 10,4 graders varme og ikke to graders varme, som der stod på indpakningen.

Ved samme kontrolbesøg blev det indskærpet, at køkkenet skulle have bedre styr på rengøringen. Eksempelvis fandt man en beskidt opvaskemaskine, en fedtet emhætte og beskidte hylder i et køleskab. Virksomheden lovede, at der ville komme styr på sagerne.

Men det skete ikke. For ved det efterfølgende besøg 17. oktober fik køkkenet endnu en bøde på 10.000 kroner, fordi sidstnævnte forhold ikke var bragt i orden. Det var det dog 22. november, hvor køkkenet fik en glad smiley. Men den blev altså erstattet med en sur smiley i marts.

Fra Cafe Emma lyder svaret i en e-mail:

'Vi har simpelthen ikke været dygtige nok med procedure og det er dybt beklageligt og ikke godt nok. Vi har nu rettet op på forholdene og vores interne procedure.'

Du kan læse alle kontrolrapporterne ved at klikke her.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Opsigtsvækkende 'censur' i...
bt.dk
Skatteekspert: Fordel ved udbredt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx