Af Mathias Tuxen - 08/10-17 12:12

Dansk stjernefotograf reddede kvinde: 'Jeg troede først, de havde sex, men så skreg hun af smerte'Dansk stjernefotograf reddede kvinde: 'Jeg troede først, de havde sex, men så skreg hun af smerte'

Hvordan handler man, når man pludselig er vidne til vold? Når man vågner midt om natten til lyden af en kvindes desperate skrig af smerte? Det spørgsmål stillede den 48-årige danske stjernefotograf Jan Grarup sig selv natten til lørdag, hvor han reddede en fransk kvinde fra et groft overfald på et hotel i Paris.

storybild

Arkivfoto (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Hvordan handler man, når man pludselig er vidne til vold? Når man vågner midt om natten til lyden af en kvindes desperate skrig af smerte? Det spørgsmål stillede den 48-årige danske stjernefotograf Jan Grarup sig selv natten til lørdag, hvor han reddede en fransk kvinde fra et groft overfald på et hotel i Paris.

»Jeg vågnede midt om natten af lyden fra en kvinde, der skreg. I de første 20 sekunder troede jeg, at det var et par, som havde sex på den helt vilde måde, men det gik op for mig, at hun skreg voldsomt af smerte og desperation,« forklarer Jan Grarup, der lige er landet i Danmark efter en dramatisk nat i den franske hovedstad Paris.

Kort før midnat fredag aften ankom fotografen Jan Grarup, der har rejst verden tynd og vundet mange danske og udenlandske fotopriser, til Saint-Larzare togstationen i det 9. arrondissement. Han havde besøgt en prisuddeling i Normandiet for verdens bedste krigsreportager, og skulle efter en kort nats søvn videre mod Danmark, hjem til sine børn. Den nat fik han imidlertid ikke sovet meget, da han klokken 03 om natten, blev vækket af en kvinde, som skreg.

»I et minut sad jeg med tanken om, hvorvidt jeg skulle gøre noget eller ej. Man har lyst til at lade være og ikke blande sig i andres liv, for måske var det noget andet end det, jeg troede. Da jeg først kom ud på gangen og hørte, hvordan hun skreg, var jeg ikke i tvivl mere. Jeg måtte gøre noget, men jeg forberedte mig også på, at der stod en to meter høj mand, der ville give mig en ordentlig røvfuld,« fortæller Jan Grarup, der ude på gangen mødte hotellets natportier, der var blevet tilkaldt. En lille, skaldet og tyk franskmand.

I bar overkrop, uden sko og kun iført bukser bankede Jan Grarup hårdt på døren til det værelse, hvor skrigene kom fra. Natportieren låste kort efter døren op, men der var en kæde på døren. Jan Graup sparkede døren ind.

»Vi kom ind i værelset, hvor manden sad overskrævs på kvinden, der lå i sengen. Han havde habitbukser og skjorte på, men hendes kjole og strømper var revet halvt i stykker. Hun havde voldsomme kvælningsmærker på halsen, blodig næse og et blåt øje. Hun havde sgu virkelig fået tæsk.«

Manden og kvinden, begge berusede og i slutningen af 30'erne, virkede til at kende hinanden og var nydeligt klædt. Et par, som man ville forvente at møde på et firestjernet hotel i Paris, forklarer Jan Grarup.

»I det vi træder ind, råbte hun; 'han prøver at slå mig ihjel, ring til politiet!'.

Manden var helt paf, og Jan Grarup hev fat i ham, rev ham ned på gulvet og slæbte ham ud på gangen, hvor han slog ud efter den danske fotograf.

»Jeg satte mig ovenpå ham og placerede min underarm i hans nakke, mens natportieren beroligede kvinden, som stadig skreg højt.,« fortæller Jan Grarup.

Kort efter ankom det franske politi, der eskorterede overfaldsmanden og den voldsramte kvinde ud af hotellet. Tilbage stod den skaldede portier og Jan Grarup og kiggede chokeret på hinanden efter de dramatiske minutter.

»Jeg fik ikke sovet resten af natten. Det var virkelig ubehageligt, og jeg var meget rystet. Hold kæft hvor er det modbydeligt og voldsomt, når en kvinde får tæsk af en mand. Man skal lade være med at slå kvinder. Det skal og kan ikke gradbøjes. Færdig arbejde, den er ikke længere,« siger Jan Grarup.

Næste morgen, da han forlod hotellet, havde natportieren ikke hørt mere om enten manden eller kvinden. I timerne efter den dramatiske episode har Jan Grarup gjort sig mange tanker om netop den tvivl, som ramte ham, da han vågnede af skrigene midt om natten.

»Man ved ikke rigtig, hvordan man reagerer, før man selv står i situationen, men det er vanvittig ubehageligt og grænseoverskridende at blande sig. Bare det at banke på døren hos fremmede midt om natten. Det nemmeste er at tage hovedpuden over hovedet og lægge sig til at sove igen i den tro, at der nok er andre, som tager sig af det,« forklarer Jan Grarup og tilføjer:

»Men hvis man hører noget, skal man gribe ind. Hun var fuldstændig forsvarsløs. Jeg håber, at folk vil overveje, hvad de selv ville gøre i den situation på et hotelværelse midt om natten. Er man bange for at gøre noget, skal man ringe efter hjælp, men man må bare ikke sidde det overhørigt og ikke blande sig.«

Af flere omgange har det i medierne og i den offentlige debat været diskutteret, hvordan man skal reagere som vidne til vold. Senest i forbindelse med Copenhagen Pride 2017, hvor en ung LGBTQ-person blev overfaldet af 10 gerningsmænd på Nørreport station. Her satte blandt Anna Mee Allerslev, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, fokus på problemet.

I en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, hvor 500 voldssager begået på offentlige steder i København i årene 2010-2012 er blevet kortlagt, fremgår det dog, at mindst én person blandede sig i volden i tre ud af fire sager.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx