Af - 03/06-17 10:17; Opdateret: 03/06-17 10:57

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen er dødTidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen er død

Danmarks udenrigsminister fra 1993 til 2000 er død. Han blev 78 år gammel.

storybild

(Billede: Niels Ahlmann Olesen)

Ifølge avisen døde den tidligere udenrigsminister og leder af Det Radikale Venstre efter længere tids kræftsygdom i familiens hus på Langeland.

Niels Helveg Petersen blev første gang valgt ind i Folketinget i 1966. I 2008 meddelte han, at han ikke agtede at genopstille.

Han var økonomiminister fra 1988 til 1990 og udenrigsminister fra 1993 til 2000. Desuden var han radikal partileder fra 1978 til 1990.

Kort før julen 2016 fik Niels Helveg Petersen besked om, at han havde kræft i spiserøret. Derefter gennemgik han et hospitalsforløb med både stråling og kemo

»Jeg fik konstateret, at jeg havde en kræftsvulst på spiserøret og har været under intensiv behandling. Den er nu slut, og efter påske gør vi status og ser, hvordan det er gået med behandlingen. Prognosen er vældig god,« sagde Helveg til BT i marts.

»Det er ikke noget, der gør ondt, men der er et stort ubehag forbundet med det. Man bliver træt og slap,« tilføjede Niels Helveg Petersen i marts.

Han efterlader sig hustruen Kirsten Lee og sønnerne Morten og Rasmus Helveg Petersen.

Begge er gået i faderens fodspor som politikere.

Morten Helveg Petersen er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Rasmus Helveg Petersen (R) mistede ved det seneste folketingsvalg sin plads i Folketinget.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx