06/10-17 17:05; Opdateret: 06/10-17 17:54

Annette Vilhelmsen har meldt sig ud af SFAnnette Vilhelmsen har meldt sig ud af SF

Tidligere formand for SF har meldt sig helt ud af partiet, skriver Ekstra Bladet.

Den tidligere SF-formand og erhvervs- og socialminister Annette Vilhelmsen har meldt sig ud af SF. Det bekræfter partiet over for Ekstra Bladet.

Udmeldelsen skulle ifølge Ekstra Bladet være sket allerede i august.

- Det er korrekt, at Annette Vilhelmsen ikke længere er medlem af SF, siger gruppeformand Jacob Mark til Ekstra Bladet.

Han vil dog ikke gå i detaljer med, hvorfor Annette Vilhelmsen har besluttet sig for at forlade partiet.

Annette Vilhelmsen afløste i 2012 Villy Søvndal som SF's formand. Hun var formand for partiet fra oktober 2012 til februar 2014.

Annette Vilhelmsen slog den tidligere SF'er Astrid Krag i SF's urafstemning om formandsposten, selv om hun kun havde ti år i Kerteminde Byråd som politisk ballast.

Efter et par som formand for partiet måtte Annette Vilhelmsen trække SF ud af regeringen og selv gå af som formand. Det skete, fordi der i partiet var stor splittelse om salget af Dong.

Senest har Annette Vilhelmsen gjort sig bemærket, fordi hun i en ny bog med titlen "Søren og Mette i benlås" udtaler som om lærerkonflikten i 2013.

Her antyder hun, at det var aftalt spil mellem Kommunernes Landsforening og SRSF-regeringen anført af daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), der førte til lockouten af lærerne.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx