Af Ritzau - 08/12-16 12:43

OVERBLIK: Offentligt ansatte mistænkt for bestikkelseOVERBLIK: Offentligt ansatte mistænkt for bestikkelse

Den såkaldte Atea-bestikkelsessag er vokset og vokset siden sommeren 2015. Få et overblik her.

storybild

Offentligt ansatte er mistænkt for at have modtaget bestikkelse og ansatte i it-firmaer er mistænkt for at have ydet bestikkelse. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Dusinvis af offentligt ansatte er mistænkt for at have modtaget bestikkelse fra it-leverandøren Atea. Torsdag er en edb-medarbejder fra et ministerium anklaget. Se forløbet i den enorme sag her.

* Juni 2015: En række personer med tilknytning til Atea og it-firmaet 3A-it samt flere offentligt ansatte, herunder en ansat i Rigspolitiet, bliver anholdt og sigtet. Efterfølgende bliver seks personer varetægtsfængslet.

* Sagen opstod efter en udbudskrig mellem Atea og 3A-it. Atea orienterede udbyderen, Region Sjælland, om en mistanke om urent trav. Det fik regionen til at melde sagen til politiet.

* Denne del af sagen drejer sig blandt andet om en Formel 1-rejse til Dubai til en værdi på over 400.000 kroner, som angiveligt skulle have fungeret som bestikkelse.

* Efterforskningen af sagen førte til en række nye mistanker mod offentligt ansatte. 31 personer sigtes i sagen for overtrædelse af straffelovens paragraf 144.

* Paragraffen forbyder offentligt ansatte at modtage penge, gaver eller andre fordele. Formålet er at beskytte tilliden til de offentlige myndigheder.

* Dog er det tilladt at modtage såkaldte taknemmelighedsgaver - for eksempel en æske chokolade fra pårørende på et plejehjem - eller mindre gaver ved mærkedage.

* De nye sager er mindre i omfang end sagerne fra sommeren 2015. De nye sager handler blandt andet om modtagelse af gaver i form af elektronisk udstyr, såsom computere og telefoner.

* Af de 31 sigtede er der rejst tiltale mod 12 indtil nu. Anklagemyndigheden har opgivet sagen mod 9, mens der i 10 af sagerne endnu ikke er taget stilling til, om der skal rejses tiltale.

* 6. december 2016 har Retten i Glostrup dømt tre mænd i sagen. De to har fået ubetinget fængsel i henholdsvis fire måneder og 60 dage. Den tredje fik 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste.

* De sigtede fra den oprindelige sag fra sommeren 2015 - herunder de mænd, der en periode sad fængslet - har endnu ikke fået svar på, om der bliver rejst tiltale mod dem.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Inger Støjberg kritiserer kendt...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Tidligere Premier League-stjerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx