Af Maria Christine Madsen - 09/07-17 20:11

Dansk dyrepark efter sjælden fødsel: 'Vi er bange for, de vil slå vores dyr ihjel'Dansk dyrepark efter sjælden fødsel: 'Vi er bange for, de vil slå vores dyr ihjel'

Det var en glædens dag, da et lille næsehorn kom til verden i Ree Park forleden. Fordi den nyfødte samtidig er et sjældent sort næsehorn, blev glæden kun større. Men sammen med glæden er bekymringen også flyttet ind.

storybild

Her ses den nye, lille unge med sin mor i Ree Park. (Billede: Ree Park Safari)

For nu frygter Ree Park, at krybskytter kan finde på at bryde ind og gå efter næsehornene.

Det fortæller direktør i Ree Park - Jesper Stagegaard - til TV 2 ØSTJYLLAND.

»Vi er helt konkret bange for, at krybskytter skal finde på at slå vores dyr ihjel og skære hornene af,« siger han.

Bekymringen blev kun større af, at krybskytter for nogle måneder siden angreb en fransk zoologisk have, hvor et hvidt næsehorn blev skudt ihjel, før dets horn blev skåret af med en motorsav, forklarer han.

Derfor overvejede Ree Park i begyndelsen at holde fødslen af det lille næsehorn hemmelig, fortæller direktøren til DR.

»Man vender lige skråen en ekstra gang i forbindelse med at offentliggøre dyrene og informationer af dyrene,« siger han.

På det sorte marked kan et horn fra et næsehorn løbe op i 300 til 400 kroner pr. gram.

Derfor er det lille, nye næsehorn topsikret.

Jesper Stagegaard ønsker ikke at fortælle, præcis hvordan sikkerheden er blevet skruet i vejret, men han forklarer, at staldene er blevet sikret på en måde, så det 'godt kan blive en ubehagelig overraskelse at gå i dem efter lukketid'.

Det var mandag den 3. juli, at det sjældne lille næsehorn kom til verden.

Det sorte næsehorn er kategoriseret som stærkt truet af EEP (European Endangered Species Programs). Bestanden anslås at være under 5.000 individer tilbage i naturen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller kendt fra DR-satsning...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Superliga-bejlerne tager første stik!...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx