Af Jeppe Elkjær Andersen - 27/04-18 16:26

Har du et af disse passwords? Så skal du skifte det LIGE NUHar du et af disse passwords? Så skal du skifte det LIGE NU

Mere end en million danske e-mailoplysninger ligger frit tilgængeligt online efter en stribe kæmpe lækager på verdensplan.

KUN I BT - oversigt over stort læk

I videoen herover kan du se en liste over de tjenester, hvor flest oplysninger er lækket fra.

Mere end en million danske e-mailoplysninger ligger frit tilgængeligt online efter en stribe kæmpe lækager på verdensplan. I forbindelse med lækagerne har en programmør oprettet en søgemaskine, så man kan finde ud af, om ens eget password er i lækket.

I den forbindelse har programmøren, der kalder sig selv d0gberry, også indsamlet de hyppigst brugte password, som findes i de lækkede danske oplysninger.

Hvis du har et af de password lyder opfordringen fra en ekspert på området, at man bør skifte det med det samme, da passwordet er meget sårbart.

Peter Kruse, ekspert i datasikkerhed for sikkerhedsfirmaer CSIS, fortæller til BT, hvordan man laver et rigtig stærkt password:

»Det er endnu bedre at have et godt password end at skifte det. Det bør som minimum have otte enheder og gerne en kombination af store og små bogstaver, tal og specialtegn. Og lad nu være med at bruge passwords, som kan relateres til dig selv som person, lade være med at bruge din kærestes eller dit kæledyrs navn. Vælg i stedet et atypisk, som ikke findes i ordbogen, eksempelvis fra en sang, hvor man fx tager de første bogstaver i ordene i teksten til 'Jeg ved en lærkerede' og mikser små og store bogstaver.«

Herunder kan du se de 20 hyppigst benyttede passwords blandt de danske lækkede oplysninger:

 

Tallet i () er antal af gange i de lækkede danske mailoplysninger, hvor en bruger har passwordet.

  1. 123456 (4237)
  2. 1234 (763)
  3. 123456789 (722)
  4. 12345678 (570)
  5. 12345 (529)
  6. frederik (437)
  7. mikkel (397)
  8. password (375)
  9. rasmus (371)
  10. qwerty (368)
  11. oliver (333)
  12. jesper (318)
  13. martin (298)
  14. pernille (297)
  15. 666666 (296)
  16. thomas (291)
  17. anders (291)
  18. morten (284)
  19. buller (283)
  20. 111111 (280)
Og herunder kan du ved at bruge søgefeltet finde frem til, om din egen e-mail og kode er blandt de lækkede. Indtast din e-mail og find ud af det.