Af Laura Rode Nygaard - 25/08-17 12:34

100.000 besøger den hver dag - men stor dansk hjemmeside lukker alligevel100.000 besøger den hver dag - men stor dansk hjemmeside lukker alligevel

Efter flere års underskud kan Gyldendal ikke længere give livreddende førstehjælp til deres digitale udgave af Den Store Danske. Så nu trækker de stikket på encyklopædien.

storybild

Det meddeler forlaget i en pressemeddelelse.

Det er ellers ikke fordi, den ti år gamle digitale version af opslagsværket ikke er velbesøgt. Ifølge Politiken har omkring 100.000 danskere søgt oplysninger på denstoredanske.dk hver eneste dag.

Men det er tilsyneladende danskernes modvilje mod at betale for ting på nettet, som har kørt forretningen i sænk, vurderer forlagets administrerende direktør.

»Mange danskere har købt encyklopædien på tryk og på cd-rom og dvd, og så længe det havde en fysisk form, anså folk det for en vare, og så ville de gerne betale for det. Senere lagde vi det på nettet og forsøgte at få aftaler med kommuner, virksomheder og fonde, men det kunne ikke løbe rundt«, siger Stig Andersen, adm. direktør for Gyldendal til Politiken.

Allerede et år efter lanceringen i 2009 begyndte det økonomiske fundament at vakle under det gratis digitale opslagsværk.

Ifølge Lars Boesgaard, som var direktør for Gyldendal Fakta, udtalte dengang til Politiken, at man havde bdugetteret med andre tal, da man gik i gang med online-versionen, men nu var priserne på netannoncer faldet til en tiendedel.

Det lykkedes aldrig at skaffe brugere nok til at dække dette underskud. Og ifølge avisen har opslagsværket kostet Gyldendal to-tre millioner kroner om året - og et samlet underskud på mere end 20 millioner.

Til Mediawatch oplyser Stig Andersen, at det gratis internationale opslagsværk Wikipedia 'sikkert har betydet en del' for den negative udvikling, selvom Den Store Danske - modsat Wikipedia, som forfattes af brugerne - er en accepteret kilde i undervisningen, fortæller han.

Gyldendal har haft tre fuldtidsansatte til at opdatere encyklopædien.

'Den Store Danske Encyklopædi' udkom første gang i bogform i hele 20 bind i 1994 og indtil 2001. Senere solgte man den på fysisk mindre omfangsrige cd-rom og dvd, inden man i 2009 lancerede den digitale udgave, som altså lige holdt sig oven vande i knap et årti.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx