Af LAURA RODE NYGAARD - 07/06-17 21:42

Stedmor afslører iskold luft i Kjær-familien: Michala har aldrig mødt sin lillebrorStedmor afslører iskold luft i Kjær-familien: Michala har aldrig mødt sin lillebror

Advokat og hofjægermester Christian Kjærs kone Susan Astani har aldrig lagt skjul på, at luften har været iskold i Kjær-familien i flere år. Men nu smider hun en ny bombe i sagen: Christian Kjærs datter, den snart 28-årige jetsetprinsesse Michala Kjær, har aldrig mødt sin femårige halvbror.

storybild

Janni Kjær og Michala Kjær. (Billede: Niels Meilvang )

Det fortalte Susan Astani for nylig til Se og Hør.

Ugebladet spurgte, hvordan det gik i familien. Og selvom den 46-årige læge forsøgte at holde sig lidt tilbage, så står budskabet tydeligt mellem linjerne:

»Jeg kan fortælle dig, at Alexander lige er blevet fem år, og han har ikke mødt Michala endnu. Så kan du selv regne det ud,« siger hun til Se og Hør, der udkommer onsdag.

Et foto fra Christian Kjærs 70 årsfødselsdag i 2013 af fødselaren, hans kone Susan Astani og børnene (fra venstre) Leon, Stella og Alexander. Sidstnævnte er i dag fem år gammel, men har aldrig mødt sin halvsøster Michala Kjær.

74-årige Christian Kjær var i flere år gift med Janni Spies, med hvem han fik sønnen Christopher Kjær og datteren Michala Kjær. Men i 2008 forlod han hende til fordel for lægen Susan Astani, som snart herefter blev gravid med sønnen Alexander. I forvejen havde hun børnene Stella og Leon.

Men forholdet mellem Christian Kjær og hans store datter er altså så anstrengt, at Michala Kjær aldrig har mødt yngstemanden på i dag fem år.

Krigen i Kjær-familien stikker dybere end brudt kærlighed og sårede følelser. Efter skilsmissen mellem Christian Kjær og Janni Spies fulgte et retsopgør mellem de stridende ekskærester.

Janni Spies mente, at hun havde krav på 150 millioner, efter hun havde punget ud for blandt andet istandsættelsen af Christian Kjærs ejendomme, men dommen afgjorde, at rigmanden skulle betale 35 millioner til sin ekskone.

Michala Kjær var hurtig til at vælge side i forældrenes sag, og i 2013 udtalte hun i forbindelse med sin fars 70 års fødselsdag - som hun udeblev fra:

»Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg ikke ser min far. Jeg har ikke haft kontakt med ham i snart halvandet år og har heller ingen planer om at få det. Derfor deltog jeg naturligvis heller ikke i hans reception.«

Michala Kjær (tv.) med mor Janni Spies til Copenhagen Fashion Week i 2014.

Og det løfte holdt hun, fortalte Susan Astani sidste år.

»Michala har fravalgt os, så det er hendes valg. Jeg ved ikke, hvorfor hun har fravalgt os, for Christian er den sødeste far i verden. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at hun ikke vil se os,« sagde hun til Se og Hør.

Dengang, som i dag, ønskede Michala Kjær ikke at kommentere sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx