Af - 09/09-13 06:00

It-firma: Studerende er guf for cyberkriminelleIt-firma: Studerende er guf for cyberkriminelle

Er din studiecomputer eller tablet klar til at tage kampen op med cyberkriminelle?

storybild

Studiecomputere kan være et let mål for cyberkriminelle, vurderer sikkerhedsspecialist. (Billede: Polfoto/Polfoto / arkiv)

Rekordmange unge er netop begyndt på universitetet eller en anden videregående uddannelse efter sommerferien. Med i rygsækken har mange en spritny bærbar computer eller tablet til tusindvis af kroner. Ifølge Symantecs Norton Cybercrime Report 2012 blev omkring hver 10. dansker sidste år udsat for cyberkriminalitet så som identitetstyveri, og studerende kan være lette ofte, da de kan have en tendens til at spare på sikkerhedsprogrammerne til den dyrt indkøbte hardware.

Det vurderer sikkerhedsspecialist i Symantec Peter Schjøtt.

LÆS OGSÅ: Finanslov: 150 studieboliger til 3.000 studerende

- Jeg skal ikke sidde her og tale for, at studerende skal gå ud og købe vores produkter. Men man bør overveje, om de gratis antivirusprogrammer, man kan få, er gode nok. De indeholder for eksempel ikke IPS – Intrusion Prevention System – som fanger ikke-kendte vira, siger han og tilføjer, at det blandt andet kan betyde, at det er lettere for cyberkriminelle at aflure passwords og dermed få adgang til personlige oplysninger.

LÆS OGSÅ: Studerende mister retten til billig transport

Konsekvensen kan blandt andet være, at cyberkriminelle stjæler ens identitet eller høster e-mailadresser, som sælges videre til spam, påpeger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx