Af Andreas Erboe Vestergaard - 25/02-18 11:02

Kvinde fundet liggende på banegård: Politiet frygter, der er sket en forbrydelse Kvinde fundet liggende på banegård: Politiet frygter, der er sket en forbrydelse

Politiet efterlyser vidner til muligt overfald på 44-årig kvinde

storybild

En 44-årig kvinde er tidligt søndag morgen muligvis blevet udsat for en forbrydelse på banegården i Herning.

En 44-årig kvinde har tidligt søndag morgen muligvis været udsat for et overfald på banegården i Herning. Politiet søger vidner til episoden.

Det fortæller vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi til BT.

»Der er en masse løse ender. Kvinden er blevet fundet på gulvet på banegården klokken 06.30, og vi har en formodning om, at der er sket noget med hende - at hun er blevet overfaldet på en eller anden måde,« siger han.

Overfaldet skal formentlig være sket ved indgangen til gangtunnellen ved Godsbanevej på den modsatte side af banegården eller i selve tunnellen, men politiet har indtil videre svært ved at finde hoved og hale i det hele, fordi den 44-årige kvinde er beruset og har svært ved at forklare sig.

»Hun ligger på gulvet inde på banegården, fordi hun er fuld. Hun har ikke nogen synlige skader og er påvirket af alkohol, men der dukker små brudstykker op af, at hun er blevet passet op af en eller flere gerningsmænd,« siger Carsten Henriksen.

Politiet er lige nu til stede på banegården i Herning, hvor de ifølge vagtchefen forsøger at finde et eventuelt gerningssted.

Det var en borger, der fandt den 44-årige kvinde liggende på gulvet og alarmerede politiet. Kvinden er nu på sygehuset i Herning til 'afrusning og undersøgelser'.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Sigtet for at true mindreårige piger...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx