07/11-17 13:49; Opdateret: 07/11-17 14:18

Mentalundersøgelse udskyder dom til dansker i SydafrikaMentalundersøgelse udskyder dom til dansker i Sydafrika

Mandag blev en dansker kendt skyldig i medvirken til drab på sin kone, voldtægt og ulovlig våbenhandel.

storybild

En dommer i Bloemfontein i Sydafrika har besluttet, at strafudmålingen mod danske Peter Frederiksen, der er skyldig i en lang række grove forbrydelser, udskydes til marts næste år. Free/Kuzmafoto.com/arkiv

Bloemfontein. En dommer i Bloemfontein i Sydafrika har besluttet, at strafudmålingen mod danske Peter Frederiksen, der er skyldig i en lang række grove forbrydelser, udskydes til marts næste år.

Det skriver Ekstra Bladet, der er til stede i retten.

Mandag blev Frederiksen kendt skyldig i medvirken til drab på sin kone, voldtægt og ulovlig våbenhandel.

Retten fandt det desuden bevist, at 65-årige Frederiksen også er skyldig i produktion og distribution af børneporno og pædofili.

Han nægter sig skyldig.

Tirsdag skulle danskeren have hørt sin strafudmåling, men hans forsvarer, Marius Bruwer, meddelte, at hans klient gerne vil mentalundersøges.

- Sagen er udskudt til 12. marts 2018. Et hold af psykologer og psykiatere skal evaluere dig.

- Jeg tror, det er i din interesse, at vi ikke kommer med en afgørelse i dag eller i denne uge. Jeg ønsker en ekspertudtalelse, så jeg kan tage den rigtige beslutning i forhold til din straf, sagde dommer Johann Daffue ifølge Ekstra Bladet.

Retssagen, der begyndte i midten af august, har trukket i langdrag og været udskudt flere gange - blandt andet fordi Frederiksen havde problemer med at finde en forsvarer.

Danskeren erkender blankt overfor Ekstra Bladet, at han kun kræver en mentalundersøgelse for at trække tiden.

- Jeg gør det kun for at vinde tid. Den skal bruges til, at vi kan forberede os på den nye sag, siger han til avisen.

Adspurgt, om han har en psykisk diagnose, svarer han:

- Nej, men lidt syg er man vel altid.

Det var tilbage i efteråret 2015, at Frederiksen blev anholdt. Det skete, efter at politiet havde fundet 21 afskårne kønsdele i hans fryser.

Godt en måned efter hans anholdelse blev hans kone skudt og dræbt i det lille kongerige Lesotho. Den 28-årige kvinde var kronvidnet i sagen med Frederiksen.

Tiltalepunkterne for skamfering og anklagen for at have opbevaret klitorisserne ulovligt valgte anklagemyndigheden dog at frafalde.

Ifølge Ekstra Bladet står Peter Frederiksen til 25 års fængsel.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx