Af Ritzau - 21/01-17 14:47; Opdateret: 21/01-17 15:14

23-årig er som den tredje fængslet i drabssag fra Aarhus23-årig er som den tredje fængslet i drabssag fra Aarhus

Onsdag blev en 27-årig mand stukket ihjel i det vestlige Aarhus. Tre personer er sigtede i sagen.

storybild

I alt tre personer på 20, 23 og 24 år er sigtet for drab eller medvirken til drab på en 27-årig mand i Aarhus-bydelen Hasle i sidste uge. (Billede: Free/David Ademas)

En 23-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i en sag om knivdrab på en ung mand i Aarhus tidligere på ugen.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Dermed sidder tre personer nu fængslet i drabssagen.

Det var en 27-årig mand, der blev stukket ned på Ryhavevej i Aarhus-bydelen Hasle onsdag 18. januar.

Knivstikkeriet fandt sted ved 19.30-tiden. Senere samme aften afgik offeret ved døden på sygehuset.

To mænd på 18 og 20 år blev efterfølgende anholdt, og dagen efter blev den 20-årige varetægtsfængslet i fire uger.

Samme eftermiddag blev yderligere en person - en 24-årig mand - anholdt i forbindelse med drabssagen. Fredag blev også han fængslet i fire uger. Han er sigtet for at medvirke til drabet.

Torsdag sagde politiinspektør Lau Thygesen, at politiet har en teori om, at i alt fire personer er involveret i drabet. Det betyder, at der med tre fængslede stadigvæk kan være en person på fri fod.

Af samme grund bliver alle grundlovsforhør i sagen holdt bag lukkede døre, så offentligheden kan få at vide, hvad de sigtede forklarer i retslokalet. Det er af hensyn til politiets efterforskning.

Lau Thygesen har en formodning om, at knivstikkeriet har rod i en intern konflikt i det kriminelle miljø.

- Den afdødes tilhørsforhold kan relateres til et af de områder, vi tidligere har haft nogle hændelser i. Det er nogle sager, som vi efterforsker, hvor der også har været knivstikkeri og skyderier, har politiinspektøren sagt tidligere.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: 24-årig mand fængslet for knivdrab i Aarhus

LÆS OGSÅ: Aarhus-drab kan forbindes til andre opgør - én fængslet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx