20/10-17 11:26

Strammet kontanthjælp har ikke tvunget flere til at flytteStrammet kontanthjælp har ikke tvunget flere til at flytte

Færre flytter efter kontanthjælpsloft og 225 timers regel, siger beskæftigelsesministeren.

storybild

København. Flyttebiler har ikke kørt i fast rutefart til provinsen fra København og andre storbyer, siden regeringen og Dansk Folkeparti genindførte kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen.

Tværtimod flytter færre, der lever af kontanthjælp, end før.

Det oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Han henviser til en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af flyttemønstre for folk på kontanthjælp.

- Vores tal om flyttemønstre viser, at dommedagsprofetier om kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen slet ikke viser sig at holde stik, siger Troels Lund Poulsen.

- Mange udlagde det, som om ekstremt mange ville flytte fra hovedstadsområdet til Lolland eller andre af vore landdistriktskommuner.

Folk, der er ramt af stramningerne, flytter mindre, end alle der lever af kontanthjælp. Og de flyttede mindre i første halvår i år, end de gjorde i samme periode 2014, 2015 og 2016.

- Det er en glædelig nyhed. Det betyder, at folk ikke bliver sat fra hus og hjem. De kan stadig bo dét sted, de har boet tidligere, siger Troels Lund Poulsen.

Det stemmer overens med, at folk på kontanthjælp heller ikke er blevet presset ud af deres lejligheder i alment byggeri, påpeger beskæftigelsesministeren.

- Tallene beviser, at folk ikke i ekstrem grad bliver sat ud af deres lejligheder, siger Troels Lund Poulsen.

Flere har fået arbejde, efter regeringen og Dansk Folkeparti genindførte kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, mener han.

- Jeg håber, at det giver en selvransagelse hos nogle af dem, der var meget kritiske over kontanthjælpsloftet, siger Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx