Af - 03/01-15 12:34

Qvortrup om Thorning-kampagne: Hvor dumme tror I, at vi er?Qvortrup om Thorning-kampagne: Hvor dumme tror I, at vi er?

Socialdemokraternes udmelding om, at kampagnen ‘Det Danmark du kender’ intet har med folketingsvalg at gøre, er det rene vås, mener Henrik Qvortrup.

storybild

En kickstart af det kommende folketingsvalg, der bliver en person-fikseret kamp mellem Thorning og Løkke.

Sådan lyder det fra metroxpress’ politiske kommentator Henrik Qvortrup, efter at Socialdemokraterne har lanceret den landsdækkende kampagne ‘Det Danmark du kender’.

Selv har partiet dog meldt ud, at kampagnen intet har med folketingsvalg at gøre.

- Når Socialdemokraternes politiske ordfører Ole Hækkerup siger, at det slet ikke handler om valg, rejser det spørgsmålet: Hvor dumme tror I, at vi er? Selvfølgelig er det et forsøg på at varme danskerne op til et valgkamps-år, siger Henrik Qvortrup.

Analytiker: Ny S-kampagne er
Analytiker: Ny S-kampagne er "antisocialdemokratisk"

Han kalder det bemærkelsesværdigt, at reklame-kampagnen fokuserer så kraftigt på Helle Thorning-Schmidt som person.

- For et halvt år siden havde ingen forventet, at statsministeren som person ville blive omdrejningspunktet i en valg-kampagne. Tingene er vendt så meget på hovedet i dansk politik, at man i dag kan slå på Thorning som det vigtigste salgsargument.

- Det er ikke et udtryk for, at hun er blevet bragende populær, men at Socialdemokraterne har identificeret modstanderens svageste punkt: Lars Løkke Rasmussen. Hans popularitet er dalet som en meteor-sten, tilføjer Qvortrup.

Socialdemokraterne lancerer stor reklamekampagne
Socialdemokraterne lancerer stor reklamekampagne

Han mener, at Socialdemokraterne med kampagnen lægger op til et slags præsidentvalg.

Derudover er et af de vigtigste mål med kampagnen at stoppe vælger-flugten til Dansk Folkeparti, understreger den politiske kommentator:

- De smager af Dansk Folkeparti uden at være det. Hele understregningen af Danmark og det nationale koblet med opsangen til flygtninge og indvandrere i nytårstalen er et udtryk for, at de godt ved, at hvis det her valg mod alle odds skal vindes, så går det ikke at sende budskaber, der pleaser det radikale by-segment. De skal ud til kakkelbordene og frikadelle-Danmark. Det er dem, der tales til her, siger Henrik Qvortrup.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx