Af Ritzau - 11/04-17 22:04; Opdateret: 12/04-17 12:50

Mand fængsles for drabsforsøg på parkeringspladsMand fængsles for drabsforsøg på parkeringsplads

En 31-årig mand overfaldt en 29-årig kvinde på parkeringsplads i Aarhus V og er sigtet for drabsforsøg.

storybild

Politiet har anholdt en 31-årig mand, som er sigtet for forsøg på manddrab på en 29-årig kvinde. (Billede: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento)

En 31-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør.

Han er sigtet for drabsforsøg, efter at han ifølge mistanken overfaldt en 29-årig kvinde på Jernaldervej i den vestlige del af Aarhus, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den forurettede er en 29-årig kvinde, der var så medtaget, at hun måtte køres på skadestuen for at modtage behandling. Onsdag omkring middag er hendes tilstand stabil, og hun er ved bevidsthed.

Baggrunden for overfaldet kendes endnu ikke, men de to mødtes på parkeringspladsen, og under mødet blev den 29-årige kvinde overfaldet med stump vold og greb mod halsen.

Kvinden er angiveligt en bekendt til den sigtede.

Det vides ikke, hvordan den 31-årige mand forholder sig til sigtelsen, eller om kendelsen er blevet kæret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx