Af Ritzau - 27/04-17 07:13; Opdateret: 27/04-17 07:33

DF: Tilskud til babysitter er et interessant forslagDF: Tilskud til babysitter er et interessant forslag

DF er ikke afvisende over for regeringens forslag om at give kommunalt tilskud til private børnepassere.

storybild

Regeringen vil give pressede forældre kommunalt tilskud til en babysitter i aftentimerne. Dansk Folkeparti kalder idéen interessant. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Hvis både mor og far har skæve arbejdstider, kan det være svært at få den lille passet efter børnehavens lukketid.

Derfor foreslår regeringen en model, hvor barnet går på deltid i børnehaven - og kommunen så til gengæld udbetaler penge til en privat børnepasser i aftentimerne.

Forslaget vækker ikke umiddelbart begejstring i oppositionen, men hos støttepartiet Dansk Folkeparti ser man det ikke som en helt skæv idé.

- Det er et interessant forslag. Børnefamilierne efterspørger mere fleksibilitet, siger børneordfører Pernille Bendixen (DF).

- Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, så vi går til forhandlingerne med et åbent sind.

Ordføreren kan sagtens følge børne- og socialminister Mai Mercados (K) argument om, at det vil være en dyr løsning i stedet at forlænge daginstitutionernes åbningstider. En løsning, som ikke passer alle:

- Det har vi også forsøgt os med i Odense Kommune, hvor det ikke rigtig blev brugt. Så der er noget, der tyder på, at hun har ret, siger Pernille Bendixen, der også sidder i byrådet i Odense.

- Længere åbningstider er ret dyrt. Og det er slet ikke blevet brugt i den grad, man ellers fornemmer efterspørgsel på. Så det tyder på, at folk har fundet deres egne løsninger, måske med barnepiger.

Mai Mercado fremlægger torsdag regeringens udspil til en modernisering af de danske dagtilbud. Udspillet beløber sig på 580 millioner kroner.

Heraf skal en større del gå til en pulje, der skal give de cirka 100 institutioner med flest udsatte børn mulighed for at ansætte flere pædagoger.

DF har også et par forslag med til bordet. Først og fremmest skal dagplejere have mulighed for uddannelse, påpeger Pernille Bendixen, der selv har arbejdet som dagplejer i mange år.

- Vi bliver hele tiden slået i hovedet med, at vi mangler uddannelse og ikke er gode nok til at passe børn. Så vi byder ind med en pulje, så man kan få en grunduddannelse, siger hun.

Samtidig beder DF om at få undersøgt problemet med børn, der aldrig holder ferie fra institutionen, men bliver afleveret hver dag året rundt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx