24/10-17 10:38; Opdateret: 24/10-17 11:05

Politi får 140 tip om skuddrab og modtager gerne flerePoliti får 140 tip om skuddrab og modtager gerne flere

Københavns Politi vil især gerne høre fra folk, der har haft deres bil parkeret nær drab på 16-årig.

storybild

København. Der er kommet 140 henvendelser til politiet, siden den 16-årige Servet Abdija blev skudt seks gange på nært hold 16. oktober. Politiet er stadig i gang med at undersøge de mange tip, der primært drejer sig om unge set i området.

Det oplyser efterforskningsleder hos Københavns Politi Hans Erik Raben.

Politiet efterlyste mandag aften bilister, som har haft deres bil parkeret i området omkring Ragnhildgade ved drabet og har bemærket et skudhul i deres bil.

- Vi har fået 11 nye henvendelser siden, men ikke noget, der går lige eksakt på det, siger Hans Erik Raben.

Derfor hører politiet stadig gerne fra folk, der har holdt parkeret i området.

- Vi opfordrer alle, der har holdt parkeret derude, til at tjekke deres biler og se, om der skulle være et hul, der ikke skulle være der, og rette henvendelser til os. Det gælder hele Ragnhildgade og helt nede fra Haraldsgade.

- Der kan holde rigtigt mange biler. Vi har hørt rygter om, at der måske kunne være skudt en bil der. Vi vil gerne have det be- eller afkræftet, siger efterforskningslederen.

Der er stadig ikke anholdt nogen i forbindelse med drabet. Politiet oplyste mandag aften, at tre maskerede og mørkklædte mænd allerede aftenen inden drabet blev set i området ved 20.25-20.30-tiden.

Der er tale om to forskellige vidner, der uafhængigt af hinanden, har fortalt politiet, at de søndag aften inden drabet har set tre maskerede mænd.

Generelt har politiet mest modtaget henvendelser om personer, der er set i området. Politiet undersøger nu, om der er noget interessant i henvendelserne.

- Der er nogle, der har set nogle omkring stedet, men også ude i byen, men der bor jo også mange mennesker derude. Der er en masse, vi skal have fulgt op på, siger Hans Erik Raben.

Drabet på Servet Abdija skete ved hans hjem på Ragnhildgade på ydre Nørrebro. Efterfølgende løb to til fire personer over til en mellemstor, mørk bil.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx