Af - 31/01-15 10:42

Forfatter: Piger bliver opdraget til at være alt for kropsfokuseredeForfatter: Piger bliver opdraget til at være alt for kropsfokuserede

Knap halvdelen af piger på 13 år tænker konstant på deres vægt. Og det er fordi, de er opdraget til at være meget fokuserede på deres krop, mener forfatter Marianne Eilenberger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Et billede af en pige på Facebook får altid kommentarer om, at hun er smuk eller yndig - uanset om pigen er køn eller tudegrim. Et billede af en dreng får oftest kommentarer om, hvad drengen foretager sig.

Sådan er det i hvert fald i forfatter Marianne Eilenbergers newsfeed. Og det er et klart billede på, at forældre og andre voksne lærer pigebørn at være fokuserede på deres udseende og krop og drengebørn på deres interesser og aktiviteter, skriver forfatteren i et debatindlæg på pol.dk.

Kan denne video overbevise dig om, at du skal tænke som et barn?
Kan denne video overbevise dig om, at du skal tænke som et barn?

Pigerne kommer ikke til verden med en beslutning om at bruge det meste af deres vågne tid på at bekymre sig om deres vægt, fra de er 9 år gamle. Men hvad skulle være problemet i det? De klarer sig jo så godt, pigerne. De får 12-taller på stribe og stormer ind på de videregående uddannelser, spørger Marianne Eilenberger og svarer selv:

Problemet er, at præstationer ikke er et mål for, hvor godt man har det. Undersøgelser fra Børnerådet viser, at antallet af piger mellem 9 og 12 år, der er utilfredse med deres krop, er fordoblet fra 2008 til 2013. 21,5 procent, altså hver femte lille pige, kan ikke lide sin krop.

Marianne Eilenberger forklarer, at tendensen bliver endnu mere udtalt, når man kigger på de 13-årige, hvor 41 procent ofte eller hele tiden tænker på deres vægt. Og 23 procent er utilfredse med deres krop. Tal der alle er markant lavere for drenge, pointerer forfatteren.

Ekspert om tissemands-leg: Det er fuldstændig  uskyldigt
Ekspert om tissemands-leg: Det er fuldstændig uskyldigt

"Man kan overveje, om nogle af pigernes 12-taller i virkeligheden skyldes, at de overpræsterer i skolen. Fordi deres indsats dér er noget, de har kontrol over – i modsætning til deres bryststørrelse og bredden af deres hofteskål", skriver hun og fortsætter:

"Vi har ikke spurgt dem, om de ville bytte deres 12-taller til 7-taller, hvis de til gengæld helt frit kunne designe og ændre deres udseende. Så vi ved ikke, hvor mange af dem der ville sige ja tak. "

Børn mister evnen til at lege med lego: iPad ødelægger motorik
Børn mister evnen til at lege med lego: iPad ødelægger motorik

Marianne Eilenberg mener, at forældre bærer en del af skylden for, at piger bliver meget kropsfikserede, når man gerne vil vise omverdenen hvor enestående og vidunderlige børn man har.

"Fordi vi sender vi dem massive signaler om, hvor vigtigt deres udseende er. Vi gør det ikke med vilje, men vi gør det. Piger skal roses for deres udseende, uanset hvordan de ser ud, og hvad de laver. "

Hun opfordrer forældre til at ændre på adfærden overfor piger:

"Vi kan holde op med at komplimentere piger for deres udseende i tide og utide og i stedet rose dem for noget andet – sige ’sikke en fin kjole’ i stedet for ’hvor ser du yndig ud’, når den femårige glad viser sin nye kjole frem. Vi kan holde op med at fotografere dem, når de ikke laver andet end at stå. Vi kan interessere os mere for deres interesser og mindre for, om tøjet altid er matchende og håret redt", skriver hun og fortsætter:

"Vi kan vise pigerne alle de spændende, sjove ting, verden har at byde på, fra mudder til computerprogrammer, i stedet for at vise pigerne frem hele tiden. "

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx