Af - 06/05-17 21:20; Opdateret: 06/05-17 21:37

Voldsom bådulykke i Indre København: Ung kvinde død på tragisk visVoldsom bådulykke i Indre København: Ung kvinde død på tragisk vis

En ung kvinde meldes afgået ved døden efter en ulykke ved Langebro i København.

storybild

(Billede: Henrik R. Petersen)

En større ulykke har fundet sted lørdag aften i Københavns Havn. En kvinde meldes omkommet, mens mindst seks personer er kommet tilskade ved ulykken, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete kort før klokken 19.43 ved Langebro i København, hvor en eller flere jetski påsejlede en båd.

Kort inden ulykken havde flere vidner alarmeret politiet om, at der sejlede jetski rundt i havnen. Politiet var derfor sejlet ud til området og så, at en båd blev påsejlet.

Ifølge TV 2 er den omkomne kvinde en amerikansk kvinde, der var bosiddende i Danmark, hvor hun gik på sprogskole. Hendes familie overværede angiveligt ulykken.

En anden kvinde har fået svære kvæstelser i hovedet ved ulykken og er kørt til behandling på Rigshospitalet. Derudover er mindt fem personer kommet lettere til skade ifølge politiet.


Politiet bekræftede tidligere lørdag aften over for BT, at der var sket noget ved Langebro, men havde på daværende tidspunkt kke yderligere kommentarer til sagen.

Er der tale om en ulykke?

- Jeg kan ikke bekræfte noget. Vi har for nuværende ingen kommetarer, siger vagtchef hos Københavns Politi.

Ifølge metroxpress' mand på stedet er dykkere blevet sendt i vandet. I havnebadet svømmer dykkerne rundt i vandoverfladen.

Langs havnekajen sidder flere tilskadekomne.

Foto: Henrik R. Petersen

Hovedstadens Beredskab har også været til stede og bekræfter overfor BT, at der er tale om en ulykke.

- Men vi har aftalt med politiet, at det er dem, der udtaler sig om sagen, siger operationschef Frederik Ryber fra Hovedstadens Beredskab.

Ifølge TV 2 er den omkomne kvinde en amerikansk kvinde, der var boende i Danmark, hvor hun gik på sprogskole. Hendes familie overværende angiveligt ulykken.

En anden kvinde er kommet svært til skade ved ulykken og er kørt til behandling på Rigshospitalet.

Ekstra Bladet har talt med et vidne ved navn Lasse, der sammen med venner lå i en båd ved Islands Brygge, da de så syv-otte vandscootere komme sejlende med høj fart.

- Pludselig hører vi et stort brag. En af vandscooterne har tilsyneladende ramt en af de små udlejningsbåde. Straks efter stikker de andre vandscootere af i retning mod Sjællandsbroen. Jeg så en ung kvinde hænge ud over kanten på udlejningsbåden, og hun blev kørt væk i ambulance, lyder det fra vidnet.

Opdateres...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx