Af - 26/08-14 14:24

Torben forsvandt på mystisk vis i 2012 – nu er han set i DanmarkTorben forsvandt på mystisk vis i 2012 – nu er han set i Danmark

Nu er der måske lidt håb forude for Carsten Nyberg, der har ledt efter sin bror siden 2012.

storybild

Her ses billedet af Torben Nyberg. (Billede: Privatfoto)

Carsten Nyberg har siden 2012 ledt efter sin bror Torben, der en dag i september på mystisk vis forsvandt sporløst fra sit hjem i København.

Til metroxpress fortalte Carsten, at Torben var blevet efterlyst gennem Interpol, da man endnu ikke havde nogen spor af ham i Danmark.

Men nu knap to år efter har flere indbyggere i Rødby set Carstens 48-årige storebror.

- Jeg kører derned hver anden uge for at lede efter ham. Jeg har lige talt med politiet, og de siger, at han er set i Netto i Rødby for en uge siden, siger han og fortæller, at han har talt med flere lokale indbyggere, der har set Torben sidde for sig selv.

Fortvivlet familie: Torben savnet siden 2012
Fortvivlet familie: Torben savnet siden 2012

Derfor håber Carsten, der aldrig har opgivet håbet om at finde sandheden om sin brors forsvinden, at han snart kan få afklaring i sagen.

- Jeg har været glad hver gang, der har været nyt, og nu føles det tæt på. Jeg tror på det nu, siger han.

Har efterlyst ham på de sociale medier
Carsten har ivrigt brugt de sociale medier til at lede efter Torben, og det ser ud til, at netop disse har ført til, at folk har været opmærksomme på, at de skulle lede efter ham.

Der er dog indikationer på, at Torben ikke vil findes, og hvis det er sandheden, så håber Carsten, at den forsvundne bror kan komme med det budskab.

- Afklaringen er vigtig, og den skal komme fra ham. Vi var tætte brødre, så jeg forstår slet ikke det her, men det får jeg nok aldrig svar på.

Har du informationer i sagen bedes du henvende dig til politiet på 1-1-4.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx