Af Fie West Madsen - 18/08-17 12:29

Kendt radioværts filippinske kæreste er chokeret over danskerneKendt radioværts filippinske kæreste er chokeret over danskerne

Journalist og radiovært på Radio 24syv René Fredensborg fik for to uger siden sin filippinske kæreste Shine til Danmark fra Filippinerne, og her er hun blevet dediceret målløs over særligt et aspekt ved danskernes adfærd.

storybild

Rene Fredensborgs filippinske kæreste blev chokeret, da hun kom til Danmark og så, hvad vi gør ved vores mad. (Billede: Anne Bæk)

Det skriver René Fredensborg i en klumme hos Berlingske.

Her forklarer han, hvordan hans kæreste stammer fra Filippinerne, hvor mange mennesker sulter, og hvor man i hendes eget hjem ikke engang har råd til at have en skraldespand.

Af samme grund blev Shine chokeret over at opleve, hvordan danskerne smider mad i massive mængder direkte i skraldespanden hver eneste dag. Også selvom det ikke fejler noget, og selvom der står flere sultne klar til at tage imod. En adfærd, der er milevidt fra den, Shine kender fra sit eget hjem i Filippinerne.

'Hvis jeg dernede efterlader kød på mit kyllingelår, vil et af familiens mange børn gerne tage sig af resterne, og hvis ikke et sultent barn står klar, så er der både hunde, katte og grisebasser til at slutte kostcirklen. Jeg ved godt, det lyder nærmest outrageous - at man kan slikke hinandens kyllingelår, men sådan er det selvsagt i et land, hvor fattigdom og sult ikke er en fjern fænomen. Til gengæld har jeg svært ved at forklare hende, hvad der foregår i vores smørhul af et nationalt spisekammer, hvor hun ikke alene oplever at kræsne børn stikker til retter, de selv har bestilt, men at bagere decideret skovler brød og kager ned i sorte affaldssække for øjnene af hjemløse,' skriver René Fredensborg i sin klumme.

Han kritiserer også selv den danske kultur, hvor madspild er alle vegne, og hvor selv store bagerier og supermarkeder dag ud og dag ind smider friske madvarer ud.

I samme åndedrag langer Fredensborg ud efter konceptet brunch og buffeter i det hele taget, som har den underlæggende præmis, at man spiser store mængder mad - ofte mere end man egentlig kan rumme - for efterfølgende at levne.

René Fredensborg selv og hans filippinske kæreste Shine blev for blot få uger siden genstand for stor offentlig debat, efter Fredensborg i en klumme i Berlingske skrev, hvordan han selv havde fundet sin kæreste mod øst, og at mænd i det hele taget gør netop det, fordi danske kvinder ikke er nemme at have med at gøre og i øvrigt ser ned på asiatiske kvinder og mændene, der vælger dem.

'Ja, undskyld, hvis jeg generaliserer lidt her, jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra egen erfaring. Det er dog ikke noget nyt, at vi er nogle, der drager mod øst, fordi danske kvinder simpelthen er umulige at have med at gøre,' lød det dengang fra René Fredensborg i Berlingske.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx