Af - 08/09-14 17:58

Politikere raser over Danmarks Radio: Luk hellere DR3!Politikere raser over Danmarks Radio: Luk hellere DR3!

DR’s valg om at lukke UnderholdningsOrkestret ned, vækker harme hos flere politikere på Christiansborg.

storybild

DR's UnderholdningsOrkestret lukker og slukker fra 1. januar 2015. Et forkert valg, mener flere politikere. (Billede: Polfoto)

Danmarks Radio meddelte i aftes, at man fra næste år vil lancere en spareplan, der blandt andet betyder, at DR’s UnderholdningsOrkestret bliver lukket ned efter 75 år.

DR nedlægger op til 200 stillinger
DR nedlægger op til 200 stillinger

At valget er faldet på netop det populære orkester, vækker harme på Christiansborg, hvor flere politikere er rasende over nedlukningen. Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, så hellere, at man sløjfede ungdomskanalen DR3.

- Jeg forstår ikke, at de ikke går efter at være mere unikke ved for eksempel at lukke DR3, skabe et unge-univers på internettet og dermed skaffe penge til, at vi ikke behøvede at lukke et orkester, som er en af de ting, der gør DR unik. I stedet holder man stædigt fast i en kopi af de kommercielle kanaler, siger han til Berlingske.

Samme forslag kommer fra Dansk Folkeparti, hvor man ligeledes undrer sig over DR’s prioritering.

- Vi undrer os over, at de sparer flere penge, end vi har bedt dem om. Jeg har ikke noget imod, at de sparer flere penge, men de sparer dem de forkerte steder. Hvis de havde omlagt DR3 til en internetkanal, havde det ikke været nødvendigt at lukke UnderholdningsOrkesteret, siger partiets medieordfører, Morten Marinus.

Kendt tv-vært forlader Danmarks Radio
Kendt tv-vært forlader Danmarks Radio

I stedet vil DR med egne ord ‘styrke indsatsen over for børn og unge med særlig vægt på debatskabende, danske programmer på DR3 og udvikling af læringsspil for børn på nettet’. Men DR skyder ved siden af, mener Venstres Michael Aastrup Jensen.

- Det er at tage et kvart skridt ud på nettet. Unge ser små klip på nettet, de ser ikke almindeligt TV. Så i stedet for at holde stædigt fast i det gamle format, skulle man tage skridtet ud og være der, hvor de unge er, nemlig på nettet, siger han til Berlingske.

Spareplanen, DR’s bestyrelse har vedtaget, skal mindske koncernens forbrug med 161 millioner kroner årligt fra 2015-18. Det sker blandt andet ved at nedlægge op mod 200 stillinger. Koncernen var ellers kun blevet pålagt at skære ned for 106 millioner kroner.

DR-boss:  DR3 kan forsvinde fra tv-skærmen
DR-boss: DR3 kan forsvinde fra tv-skærmen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alvorlig ulykke: Mand kørt på...
bt.dk
Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Magnussen inden grandprix: Her kan vi...
bt.dk
David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx