Af - 19/09-13 10:56; Opdateret: 19/09-13 12:36

GTA 5 slår alle rekorder: 4,5 milliarder på et døgnGTA 5 slår alle rekorder: 4,5 milliarder på et døgn

GTA 5 har høstet roser fra anmelderne, og forbrugerne har da også i dén grad taget spillet til sig.

storybild

'GTA V' er det dyreste spil, der nogensinde er blevet produceret. Men det har også allerede solgt mere end noget andet spil har gjort på første døgn. (Billede: Rockstar Games)

Rockstar Games' anmelderroste 'dræb-en-luder-med-et-bat-og-stjæl-et-par-biler'-spil, GTA 5, kom efter fem års produktion endelig i butikkerne i tirsdags - til stor glæde for de tusinder af forventningsfulde gamere, der stod i kø i timevis for at få deres eget eksemplar.

Og oven på lanceringen har producenterne sikkert svært ved at få armene ned, for det nye spil slår nemlig alle rekorder for indtægter.

LÆS OGSÅ: Hundredevis stod i kø i nat for et computerspil

Allerede efter 24 timer i butikkerne havde spillet således solgt for hele 800 millioner dollars verden over - eller næsten 4,5 milliarder kroner. Det udmeldte spillets udgiver, Take-Two Interactive, i går i en pressemeddelelse.

Dermed har GTA 5 solgt mere i løbet af første døgn, end nummer to på listen, ‘Call of Duty: Black Ops 2’, og GTA 4 gjorde - tilsammen.

Og der har helt sikkert været store forventninger til det nyeste spil i Grand Theft Auto-serien, der også har slået rekorden for dyreste spilproduktion nogensinde.

LÆS OGSÅ: Så meget koster det dyreste spil nogensinde

I Danmark har forhandlerne også kunnet mærke den massive efterspørgsel. Hos Elgiganten var der flere steder lange køer, da de åbnede butikkerne tirsdag morgen, og spillet har da også solgt over al forventning.

- Vi har mærket presset voldsomt. Det er den titel, der i vores historie har solgt absolut flest eksemplarer på lanceringsdagen, siger Jan Kirkedal, salgschef for underholdning, til metroxpress.

Han kan ikke give nogle konkrete salgstal, men han oplyser, at det er væsentligt højere, end FIFA 13, der hidtil har ligget som bedst sælgende spil.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superligaens største stjerne tordner:...
bt.dk
Tv-kendis skal skilles: 'Det kommer...
bt.dk
Mand fundet bevidstløs efter brand
bt.dk
Martin var på hyggelig tur i skoven:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx