03/10-17 15:57; Opdateret: 03/10-17 17:11

Kim Wall blev stukket 14 gange i underlivetKim Wall blev stukket 14 gange i underlivet

En dommer har besluttet, at Peter Madsen fortsat skal sidde fængslet. Han er sigtet for drabet på Kim Wall.

storybild

København. Det er stadig ikke lykkedes at finde frem til den svenske journalist Kim Walls dødsårsag.

Det oplyste specialanklager Jakob Buch-Jepsen tirsdag i et retsmøde i ubådssagen.

Her er ubådejeren Peter Madsen sigtet for at have slået den svenske journalist ihjel, ligesom han sigtes for at have parteret liget og smidt det i vandet.

Peter Madsen erkender, at han har smidt liget i vandet, men resten nægter han.

En dommer beslutter, at Peter Madsen skal sidde varetægtsfængslet til 31. oktober.

Jakob Buch-Jepsen fortalte tirsdag i retten, at der er konstateret adskillige knivstik i Kim Walls skridt og i brystet. Der er blevet fundet 14 stik i underlivet.

Disse er påført "omkring dødens indtræden eller kort tid efter". Det kan ikke konkretiseres nærmere. Hoved, ben og arme er tilsyneladende blevet savet af, oplyste Jakob Buch–Jepsen.

Han tilføjede, at man på en harddisk, der formentlig tilhører Peter Madsen, er blevet fundet videoer med henrettelser af kvinder ved hængning og ved afbrænding.

Videoerne er sandsynligvis virkelige, lød det fra anklagemyndigheden.

Den sigtede Peter Madsen hævder, at andre personer har haft adgang til den harddisk, hvor videoerne er blevet fundet. Blandt andet har en praktikant haft adgang til både harddisken og Madsens computer.

Forsvarer Betina Hald Engmark mener ikke, at der er en bestyrket mistanke mod hendes klient. Hun mener fortsat, at han skal løslades.

Hun hæfter sig ved, at der i obduktionsrapporten er et blåt mærke på Kim Walls bagdel.

Det indikerer, at der kan være sket en ulykke: Altså at Wall er død som følge af at være blevet ramt i hovedet af en ubådsluge og et efterfølgende fald, sådan som Peter Madsen har forklaret.

Peter Madsen og Kim Wall sejlede ud om aftenen 10. august på ubåden "UC3 Nautilus". Ubåden blev fundet 11. august, og kort tid efter sank den. Dagen efter blev Peter Madsen varetægtsfængslet ved et lukket grundlovsforhør.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx