18/01-15 20:12

Beredskab om Thorning-besøg: Port Loko er hårdt ebolaramtBeredskab om Thorning-besøg: Port Loko er hårdt ebolaramt

Med 1600 tilfælde er Port Loko et af de hårdeste ebolaramte områder. Her har Beredskabsstyrelsen en lejr.

storybild

(Billede: Polfoto)

Når Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) besøger Port Loko i det nordøstlige Sierra Leone mandag, så er det et hårdt ebolaramt område, hun skal besøge.

Sådan lyder det fra International operativ chef hos Beredskabsstyrelsen, Morten Helge Hansen.

- Det er det næststørste område i Sierra Leone, der er ramt. Der er omkring 1600 tilfælde på nuværende tidspunkt, forklarer han.

Statsministeren skal blandt andet besøge en indkvarteringslejr, hvor der bor sundhedspersonale fra hele verden, der hjælper i kampen mod den frygtede sygdom. Indkvarteringslejren er drevet af Beredskabsstyrelsen.

Helle Thorning-Schmidt besøger ebolaramte Sierra Leone
Helle Thorning-Schmidt besøger ebolaramte Sierra Leone

Dansk sygeplejerske med ebola-risiko kan vende hjem
Dansk sygeplejerske med ebola-risiko kan vende hjem

- Der er 10 danskere, der er med til at drive lejren. De sørger for, at sundhedspersonalet har et ordentligt sted at bo, når de ikke arbejder på behandlingscentret, som ligger fire kilometer væk, forklarer Morten Helge Hansen.

Ifølge TV2 Nyhederne skal statsministeren besøge en dansk gruppe på 20 personer, som består af læger og sygeplejersker. De bor også alle i indkvarteringslejren.

Helle Thorning-Schmidt bliver den første vestlige regeringsleder, der besøger Sierra Leone, efter at landet blev ramt af ebolaepidemien i marts sidste år.

- Det er en kæmpe cadeaux til danskerne i Sierra Leone, at vores statsminister kommer derned. Jeg håber, at det betyder noget for at holde ebola i fokus. Det ser heldigvis ud til, at det har toppet. Men hvis det skal bekæmpes, så skal alle gøre en indsats, siger han.

Under sit besøg skal statsministeren også besøge det danske fragtskib Ark Futura i Freetown, der har fragtet 262 FN-køretøjer, som bruges til nødhjælp og transport i de tre ebolaramte lande - Sierra Leone og Guinea.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx