07/09-14 08:25

Eksperter: Svag kontrol fører firmaer til skattefuskEksperter: Svag kontrol fører firmaer til skattefusk

Mindre virksomheder bliver sjældent kontrolleret af Skat, og det leder til snyd, siger skatteeksperter.

storybild

(Billede: Polfoto)

Flere førende skatteeksperter opfordrer nu den nye skatteminister, Benny Engelbrecht (S), til at genoplive den løbende kontrol med skatteregnskaberne blandt de mindre virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, skriver Politiken.

10 års besparelser og personalereduktioner i Skat har forringet den almindelige skattekontrol, og det betyder, at de mindre virksomheder stort set aldrig hører eller ser skattemyndighederne.

- Vi oplever et voksende pres på de skatterådgivere, der insisterer på at efterleve reglerne, og det er en udvikling, der er eskaleret de seneste år, siger John Bygholm, formand for skatteudvalget i FSR - danske revisorer, til Politiken.

Ny skatteminister havner i opgør om boligskat
Ny skatteminister havner i opgør om boligskat

- Revisorerne risikerer simpelthen at blive fyret eller erstattet af andre, og et stigende antal virksomheder dropper helt revisor, fordi de alligevel aldrig bliver kontrolleret.

Meldingen er den samme fra skatteadvokaterne.

- Hvis skattekontrollen forsvinder, risikerer vi en moralsk glidebane, hvor det at snyde bliver en fast ingrediens i virksomhedernes indbyrdes konkurrence, siger skatteadvokaten Torben Bagge til Politiken.

Nu vælter pengene ind hos Dong igen
Nu vælter pengene ind hos Dong igen

Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at den daværende VK-regering lod staten overtage opgaven fra kommunerne i 2005.

Selv om den daværende departementschef, Peter Loft, og den daværende skatteminister, Kristian Jensen (V), ikke mener, at Skat er sparet i stykker, erkender de, at omlægningen ikke blev som forventet.

Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs.

- Det er svært at stoppe processen midt i vadestedet, opgaven var flyttet væk fra kommunerne, der var ingen vej tilbage, siger Kristian Jensen til Politiken.

SF kalder millionbevilling til Skat for kortsigtet
SF kalder millionbevilling til Skat for kortsigtet

Den nye skatteminister siger til avisen, at han vil tage sagen op med Skats ledelse for at vurdere, om der er behov for en styrket indsats.

I en stor undersøgelse fra 2012 påviste Skat, at virksomhederne årligt snyder i skat for 2,8 milliarder kroner.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Arbejdstilsyn vil se din lønseddel

LÆS OGSÅ: Ulovlig grænsehandel på nettet boomer

LÆS OGSÅ: Ændring af skatteregler kan koste veteranhjem sekscifret støttebeløb

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx