Af Christian Hansen - 30/09-17 22:14

Borgmester langer ud efter kendt skuespiller: Han skal beklage de udtalelserBorgmester langer ud efter kendt skuespiller: Han skal beklage de udtalelser

Han er kun lige stillet op, og er allerede løbet ind i problemer

storybild

Tomas Villum Jensen stiller op for Liberal Alliance i det kommende kommunalvalg. Arkivfoto (Billede: JEANNE KORNUM)

Skuespiller og instruktør Tomas Villum Jensen er kommet på kant med borgmesteren i Fredensborg Kommune. Nu vil borgmesteren have Thomas Villum Jensen til at beklage.

Fejden mellem de to skyldes, at Tomas Villum Jensen, der stiller op til det kommende kommunalvalg for Liberal Alliance, i Frederiksborg Amts Avis er kommet med et hårdt angreb på borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) og hans administration af kommunens budgetter gennem den seneste valgperiode.

'Hvor er visionen? Hvor er de store linier? Fredensborg Kommune skylder 830 millioner kroner væk og er den mest forgældede kommune i Danmark. Kan vi være det bekendt?,' skriver han.

Men tallene stemmer ikke overnes med fakta, skriver Ekstra Bladet, og nu vil borgmesteren have Tomas Villum Jensen til at beklage sine påstande.

»Jeg synes, han skal beklage de udtalelser, fordi de er forkerte. Det er ikke korrekt, at vi er den mest forgældede kommune i landet. Vi ligger som nummer 38, så vi er i den bedste halvdel,« siger borgmester Thomas Lykke Pedersen til avisen.

Kommunens langfristede gæld løber op i 580 millioner kroner. Men Tomas Villum Jensen nægter at undskylde den forkerte udtalelse, da han mener, at han blot har 'rundet lidt af, så gæld plus forsømt vedligeholdelse er på 820 millioner.'

Tomas Villum Jensen er blandt andet kendt som skuespiller for sin rolle i "Drengene fra Sankt Petri". Som instuktør er han mest kendt for filmene 'Kærlighed ved første hik' og 'Min søsters børn.'

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx