28/01-15 16:13

Brand i Bagsværd udvikler ikke længere farlig røgBrand i Bagsværd udvikler ikke længere farlig røg

Politiet advarede naboer til jernhandel i Bagsværd om farlig røg, men nu kan folk gå udendørs igen.

Branden i Bagsværd Jernhandel er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der ophæver den tidligere varsling, der blev sendt ud onsdag eftermiddag.

Personer i det berørte område kan igen gå udendørs og åbne døre, vinduer og ventilation.

Branden opstod, da nogle håndværkere skar i nogle fjernvarmerør, hvor der gik ild i noget isolering.

Branden udviklede farlig røg, så beboere i nærheden blev bedt om at gå indenfor, lukke døre og vinduer samt standse ventilation.

Jernhandleren ligger ved siden af en tankstation, hvor røgen drev indover. Men der var ikke fare for, at branden bredte sig.

- Der har været ild i nærheden af tankstationen, men det er der fuld kontrol over, sagde vagtchef Jeff Nielsen til Ritzau.

Advarslen berørte borgere i området mellem Vadstrupvej - Hillerødmotorvejen - Bindeleddet - Bagsværdvej.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx