Af Ritzau - 30/01-17 15:38; Opdateret: 30/01-17 16:14

DF: Regeringen skal vurdere om vi kan kopiere Trump-tiltagDF: Regeringen skal vurdere om vi kan kopiere Trump-tiltag

Dansk Folkeparti beder regeringen vurdere, hvilke af Donald Trumps tiltag der vil kunne overføres til Danmark.

storybild

DF's Martin Henriksen har bedt regeringen og embedsværket om at vurdere, hvilke af Donald Trumps tiltag i USA der kan overføres til Danmark. Han peger selv på et indrejseforbud fra flere lande med muslimske befolkninger. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

I løbet af sine første ti dage som præsident i USA har Donald Trump skabt røre over det meste af verden med sine politiske gerninger.

Senest har han indført et indrejseforbud på 90 dage for borgere fra syv lande, hvor befolkningen hovedsageligt er muslimsk.

Det tiltag - samt flere andre - vil Dansk Folkeparti have regeringen og embedsværket til at vurdere med henblik på at overføre det til Danmark.

- Det er meget inspirerede og interessant at følge med i, hvad der sker i USA, siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF).

Det er en ret markant måde at forhindre folk i at rejse ind i landet. Så hvis man har ambitioner om at begrænse den muslimske indvandring, ville det være mærkeligt ikke at skele til USA.

Mens Martin Henriksen finder det "sympatisk", at amerikanerne forsøger at beskytte deres land mod muslimsk indvandring, har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kaldt indrejseforbuddet for "uklogt":

- Som liberal og som Danmarks udenrigsminister mener jeg, at vi ikke skal bortdømme folk på baggrund af den gruppe, de måtte tilhøre - hvad enten det er nationalitet, religion eller seksuel retning.

Men det lader Martin Henriksen sig ikke standse af:

- Vi deler jo allerede folk op i grupper i dag. Så det er ikke nyt. Det, man kan diskutere, er, hvilke kriterier der skal ligge til grund, siger han.

Målet for DF er, at den muslimske indvandring "går i nul" - eller så tæt på som muligt.

- Man kunne sagtens forestille sig et indrejseforbud fra bestemte lande, siger Martin Henriksen og kalder Syrien for et "ret oplagt" bud på et land, der skulle være omfattet.

Martin Henriksen foreslår, at Danmark indfører kriterier, der gør det "meget, meget vanskeligt" at komme hertil, hvis man eksempelvis kommer fra et asylproducerende land.

- Eller fra et land, hvorfra folk erfaringsmæssigt ikke kan integreres, og som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for danske borgere, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx