29/12-17 21:23

Politikere foreslår færre FolketingsmedlemmerPolitikere foreslår færre Folketingsmedlemmer

Ifølge Dansk Folkeparti kan man sagtens skære i antallet af Folketingsmedlemmer med 10 til 30.

storybild

København. Færre Folketingsmedlemmer kan blive en realitet.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslår nemlig, at man kigger på, om man kan skære i antallet af folkevalgte på Christiansborg.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi diskuterer hele tiden, hvordan kommuner, regioner og institutioner kan gøre tingene mere effektivt. Men diskussionen om, hvordan Folketinget skal være effektivt, er ikke en, man tager, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til avisen.

I dag findes der 179 Folketingsmedlemmer, men Dansk Folkeparti mener, at der "sagtens" kan spares 10-20-30 medlemmer.

Hos Liberal Alliance kan man sagtens følge idéen, fortæller gruppeformand Leif Mikkelsen.

- Vi kunne fint klare os med væsentligt færre. Så længe man har en geografisk spredning ved valgene og fastholder kreds- og mandatinddelingen, kan man fint gøre det, siger han til Jyllands-Posten.

Der er intet, der strider med grundloven, forklarer Jørgen Albæk Jensen, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Rent juridisk er der ingen problemer. Både 20 og 30 færre ville være helt uproblematisk i forhold til grundloven, der blot foreskriver, at der skal være op til 179 medlemmer, siger Jørgen Albæk Jensen til avisen.

Peter Kofod Poulsen vil lufte forslaget for Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Ifølge Jyllands-Posten har hun tidligere i år været fortaler for idéen, men nu skriver hun til avisen, at hun har skiftet holdning.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drama på fly: Pilot lagt i håndjern...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx