Af Ritzau - 28/01-17 23:00

Bisse scorer fem priser ved musikkritikernes store festBisse scorer fem priser ved musikkritikernes store fest

Den meget produktive Bisse kan både komponere, synge og skrive tester, mener de danske musikanmeldere.

storybild

29-årige Bisse blev hyldet som "årets vokalist", "årets komponist" og "årets tekstforfatter" ved musikkritikernes store prisfest lørdag. Desuden blev hans album "Højlandet" kåret som "årets album", og sangen "Seks hjerter" fra samme album blev "årets sang". (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Torben Christensen)

Sangskriveren og musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær - bedre kendt som Bisse - begejstrer de danske musikanmeldere.

Bisse scorede ikke færre end fem priser, da Foreningen af Danske Musikkritikere lørdag aften uddelte den årlige pris Steppeulven på Bremen Teater i København.

Den 29-årige musiker fra Kirke Saaby på Midtsjælland hyldes som "årets vokalist", "årets komponist" og "årets tekstforfatter".

Desuden kåres hans album "Højlandet" som "årets album", og sangen "Seks hjerter" fra samme udgivelse er "årets sang".

Bisse er en produktiv herre. Han udgav tre album i både 2015 og 2016.

Ofte er han blevet sammenlignet med C.V. Jørgensen, som også synger på dansk, men som modsat Bisse har en meget lav kadence mellem sine udgivelser.

Bisse har selv nævnt Jørgensen som et forbillede. Et andet er australieren Nick Cave.

Adi Zukanociv, som er pianist i Bisses band, vinder i kategorien "årets musiker". Zukanociv spiller med en række danske navne - blandt dem Skousen, Irah og Den Magnetiske Ørn.

MØ, som ikke var med til festen på Bremen Teater, får prisen som "årets livenavn". Den har MØ også tidligere modtaget.

Den danske sanger rejser på turné til USA i marts, hvor hun optræder i Chicago, Portland og San Francisco. Efterfølgende spiller hun i Sydamerika.

"Pionerprisen" går til bandet Mercyful Fate, der bragede ind på heavy metal-scenen i 1980'erne. Et af bandets numre er indspillet af Metallica på albummet "Garage Inc." fra 1998.

"Årets håb" går til Katinka, som synger på dansk og spiller ukulele, mens Liss får prisen som "årets orkester".

Aske Zidore, der producerer musik for Choir of Young Believers og CTM, er "årets producer".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx