Af - 24/09-14 09:26

Politisk kommentator: Det er ikke en god nyhed for LøkkePolitisk kommentator: Det er ikke en god nyhed for Løkke

Lars Løkke Rasmussen kan ikke stå til ansvar for bedragerisag i familien. Alligevel kan sagen vise sig at blive problematisk, vurderer politisk kommentator.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Selvom Venstres formand Lars Løkke Rasmussen ikke personligt har noget med et kvindeligt familiemedlems bedragerisag at gøre, vil sagen formentlig forårsage panderynker hos statsministerkandidaten.

Det vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, over for metroxpress.

- Jeg mener ikke, at man kan laste Lars Løkke, hvis et familiemedlem har begået uretmæssigheder. Det kan aldrig være hans ansvar og noget, som han skal stå til regnskab for, siger han og fortsætter:

- Men når en sag som denne kommer frem, er det ikke en god nyhed - det er indlysende. Den turbulens og uro som en sag kan udløse, vil ikke gavne ham.

Løkkes mareridt: Nært familiemedlem mistænkt for økonomisk bedrageri
Løkkes mareridt: Nært familiemedlem mistænkt for økonomisk bedrageri

Det kvindelige familiemedlem, der har været valgt til tillidsposter i Venstre, er nu anmeldt til Østjyllands Politi for bedrageri for 584.000 kroner. Men kommunen har tøvet i næsten otte uger med anmeldelsen efter at kvinden blev bortvist fra sin stilling i kommunen.

Det har blandt andet fået et byrådsmedlem i Hedensted Kommune, hvor sagen stammer fra, til at sige, at 'man kan få den mistanke, at en i Venstre har holdt hånden over Lars Løkkes familiemedlem.'

Hvis den mistanke holder stand, har sagen en ganske anden karakter, og det kan ramme Lars Løkke Rasmussen.

- Det afhænger af, hvad statsretseksperter ende med at sige, men hvis det viser sig, at partiet Venstre lokalt har håndteret sagen på en forkert måde, så er det klart, at det kan kaste slagskygger ind over Venstre, siger Thomas Larsen.

Han vurderer dog, at sagen, som den står nu, ikke vil få politiske konsekvenser for Lars Løkke Rasmussen.

Løkke styrer mod Statsministeriet
Løkke styrer mod Statsministeriet

- Jeg tror, at der vil være nogle vælgere, der i forvejen er meget i mod ham, som vil blive bestyrket i deres opfattelse. Men der vil også være mange, der mener, at politikere ikke skal stå til regnskab for, hvad familie, venner og kendte gør, siger Thomas Larsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx