Af Niels Pedersen - 05/01-18 17:54

20-årig kvinde dømt: Arrangerede seksuelle overgreb på 13-årig pige - for at tjene penge20-årig kvinde dømt: Arrangerede seksuelle overgreb på 13-årig pige - for at tjene penge

Hun nægtede sig skyldig, men retten vurderede det anderledes.

storybild

Arkivfoto. Pressefolk ved retsbygningen i Odense. (Billede: Fotograf Sonny Munk Carlsen)

En 20-årig kvinde fra Assens Kommune er blevet idømt otte måneders betinget fængsel for at sælge en blot 13 år gammel pige til et seksuelt overgreb, som en 21-årig mandlig bekendt begik mod pigen i sit hjem.

Det skriver Fyens.dk.

Det var ifølge anklageskriftet i maj 2017, at den 20-årige kvinde og den 21-årige mand indgik den ulovlige handel, som indbragte kvinden 8.500 kroner. Herefter forgreb manden sig flere gange på den 13-årige pige i sit hjem på Vestfyn. Blandt andet blev offeret udsat for almindeligt samleje, analt samleje, oralsex og beføling i skridtet.

I november 2017 blev manden og kvinden for første gang stillet for retten i Odense og kendt skyldige i tiltalerne for henholdsvis at købe og sælge sex med en mindreårig. Manden blev ved den lejlighed idømt seks måneders betinget fængsel, men kvindens strafudmåling blev udsat, fordi retten ventede på resultatet ad en personundersøgelse.

Fredag faldt dommen: Selvom den 20-årige kvinde nægtede sig skyldig, blev hun idømt otte måneders betinget fængsel, fordi retten fandt bevis for, at det var hende, der formidlede kontakten.

De to dømte skal udover fængselsstraffene betale erstatning til den 13-årige.

LÆS OGSÅ: Vodkaflaske til otte millioner er fundet tom på byggeplads

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx