Af Ritzau - 15/06-17 19:18; Opdateret: 16/06-17 01:01

Sjællandsk motorvej åbnet efter oprydning af 20 ton sandSjællandsk motorvej åbnet efter oprydning af 20 ton sand

Helsingørmotorvejen var torsdag spærret, efter at en lastbil væltede med 20 ton sand.

storybild

Trafikken på Helsingørmotorvejen har torsdag aften været påvirket af, at en lastbil væltede med 20 ton sand. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Steffen Ortmann)

Helsingørmotorvejen er åben igen, efter at en lastbil med sand torsdag aften væltede på vejen.

Det oplyser Nordsjællands Politi natten til fredag.

Motorvejen var spærret i nordgående retning nær Kildegårds Plads ved Gentofte. Trafikken blev ledt fra ved afkørsel tre, der hedder Kildegårdsvej, men nu er begge spor igen åbnet for kørsel.

Ifølge Beredskab Øst transporterede lastbilen sand, som blev spredt ud på vejen.

- Helsingørmotorvejen ved Søgårdsvej - 20 ton sand spredt på vejen. Vejdirektoratet og kommunale lastvogne på vej med entreprenørmateriel, skrev beredskabet torsdag aften på Twitter.

Det var forventet, at arbejdet på motorvejen ville tage lang tid.

- Der er kaldt en bilinspektør til stedet, og der vil gå lang tid, før der er åbent igen, sagde Henrik Alstrup fra Nordsjællands Politi klokken 20.

Chaufføren er rystet, men ingen personer har lidt skade ved uheldet.

Der var ifølge politiet ikke andre biler involveret i episoden.

Henrik Alstrup oplyste tidligere torsdag aften, at ulykken skabte en lang kø.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx