Af David Andersen - 09/02-18 13:08

Danske Spil advarer: Skynd dig, hvis du vil vinde rekord-gevinstDanske Spil advarer: Skynd dig, hvis du vil vinde rekord-gevinst

I fredags fik danskernes iver efter at vinde 570 mio. i Eurojackpot Danske Spils hjemmeside til at bryde sammen. - Nu er vi endnu bedre forberedt.

storybild

'Du er nummer 1.500 i køen.'

I fredags fik tusinder af danskere besked på, at de ikke kunne spille Eurojackpot, fordi den massive interesse for rekordpuljen lagde en stor belastning på Danske Spils servere.

Faktisk fik danskernes spilleiver hjemmesiden til at bryde sammen, siger Danske Spils pressechef, Marie Vestergaard, til BT og metroxpress.

»Sidste uge fik vi et ekstremt beklageligt nedbrud, og måtte oprette en kø. Interessen var simpelthen så stor, at systemet brød sammen. Vi kan ikke love, at det ikke sker igen i dag, men vores IT-afdeling har virkelig oprustet. Det havde de også sidste uge, men der er naturligvis bygget på i løbet af ugen«, siger hun.

Det er en rekordstor præmiesum - måske kombineret med en lang og dyr januar måned - som har tiltrukket den enorme interesse for fredagsspillet Eurojackpot. Ligesom i sidste uge er der en førstepræmiepulje på svimlende 570 millioner kroner, mens 2.-præmien i denne uge er vokset til utrolige 170 millioner kroner. Det er første gang i spillets historie, at 2.-præmien er så høj.

Kloge af skade opfordrer Danske Spil nu danskerne til at spille Eurojackpot så tidligt som muligt, så man undgår flaskehalsen kort før spilstop kl. 19 i aften.

»Det er en god idé at gøre det i god tid. Og alternativt kan man gå i en kiosk og spille, for kioskterminalerne har ikke været ramt af nedbrud. Der er salget gået uden problemer«, siger Marie Vestergaard.

Sidste fredags belastning på Danske Spils hjemmeside er det vildeste, spiludbyderen har oplevet i flere år.

»Det hænger også sammen med, at præmiepuljen sjældent når så højt op. Sidste gang, vi oplevede en 1.-præmiepulje på de maksimale 570 millioner kroner, var januar 2016, hvor der også var et meget massivt pres. Vi mente, vi var forberedte i sidste uge, men nu er vi endnu mere forberedte«, lyder meldingen fra Danske Spil.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kritiserede Donald Trump: Nu bliver...
bt.dk
Sikke en målfest: Real Madrid var...
bt.dk
Det er utroligt, at det her stadig er...
bt.dk
Brugte millioner på at ligne den...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx