Af Ritzau - 13/05-17 15:28

Medlem: Flere i Enhedslisten blåstempler sexismeMedlem: Flere i Enhedslisten blåstempler sexisme

Byrådsmedlem for EL fortæller om kritik fra partifæller for at lægge "kælne" billeder på Facebook.

storybild

Enhedslisten holdt fredag til søndag årsmøde på Nørrebro i København. (Billede: Scanpix/Ida Marie Odgaard)

Et klask i røven og bemærkninger, der oser af sex. Hvor ligger ansvaret, når en kvinde føler sig krænket?

Nogle medlemmer af Enhedslisten lader til at mene, at det er kvinden selv, der bærer skylden.

Det fortæller byrådsmedlem i Fredericia Cecilie Roed Schultz under en debat lørdag på Enhedslistens årsmøde i København.

Hun er gået på talerstolen for at tale imod en formulering i partiets såkaldte feministiske delprogram, som hun mener, er med til at placere ansvaret for sexistisk chikane på kvinderne selv.

- Det faldt mig for brystet, fordi jeg lige nu oplever en hel del udskamning, fordi jeg har stået frem og fortalt om den sexisme, jeg har oplevet som kvinde i kommunalpolitik, siger hun.

Cecilie Roed Schultz fortalte i starten af maj om en hændelse tilbage i 2013, hvor en byrådskandidat efter en tale mødte hende med ordene "du trænger til at blive kneppet".

Siden har hun følt sig lagt for had af visse medlemmer fra sit eget parti.

- På Facebook kan jeg blandt andet læse fra medlemmer af Enhedslisten, at jeg selv er skyld i den sexisme, jeg oplever, fordi jeg lægger kælne billeder på Facebook, siger hun.

Selv om hun ikke tror, det er intentionen, bliver den opfattelse i hendes øjne støttet af ordlyden i en del af hovedbestyrelsens forslag til et feministisk delprogram.

Her mener hun, at kvinder bliver "udskammet" for for eksempel at vælge at gå med høje hæle.

- Den kan give opbakning til nogle få med meget ærgerlige holdninger, som findes alle steder i samfundet og tilsyneladende desværre også en lille smule her i Enhedslisten, forklarer hun.

Byrådsmedlemmets udmelding fra talerstolen blev mødt af klapsalver fra salen. Senere tog et andet medlem ordet og erklærede, at hun var "stolt" af, at Cecilie Roed Schultz satte fokus på problemet med sexisme.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx