Af David Andersen - 23/09-17 14:49

Pak picnic-kurven: I morgen bliver det sommer-søndagPak picnic-kurven: I morgen bliver det sommer-søndag

DMI lover op til 20 graders varme søndag eftermiddag.

storybild

Vejrguderne gør i morgen, søndag, lidt af skaden god igen for den møgsommer, de har budt os i år.

I morgen kommer der nemlig en varmfront til Danmark, og den giver milde temperaturer det meste af næste uge, oplyser DMI.

Allerbedst bliver det i morgen, hvor temperaturerne kommer helt op på sommerlige 20 grader, selv om vi på det tidspunkt allerede er 24 dage inde i efteråret.

DMI skriver om søndagsvejret:

'Først skyet og måske lidt regn hist og her, men det klarer efterhånden op østfra med nogen eller en del sol. Opklaringen når dog først Jylland i løbet af eftermiddagen. Temp. op mellem 16 og 20 grader, varmest mod øst. Om natten tørt og til dels klart vejr, bortset fra stedvis tåge. Temp. ned mellem 10 og 13 grader. Hele døgnet svag til jævn vind fra øst og nordøst, ved kysterne stedvis op til frisk vind'.

Resten af ugen byder på mere beskedne temperaturer, men termometeret får dog lov til at snige sig op på 15-18 grader i dagtimerne de fleste dage, oplyser DMI.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx