Af - 24/01-15 10:39

7-årig sendte tegning til dansk forsvarschef - her er reaktionen7-årig sendte tegning til dansk forsvarschef - her er reaktionen

En usædvanlig tegning udløste en usædvanlig gave fra Forsvaret øverste boss.

storybild

Den syv-årige Mikkel har tegnet sit bud på en ny riffel til de danske Jenser i Forsvaret, og han har sendt sit forslag til forsvarets øverste boss, forsvarschef general Peter Bartram. En henvendelse, som nu er blevet præmieret.

Militærbossen har valgt at kvittere med to stykker isenkram fra Forsvaret til den våbeninteresserede knægt. Dog i en mindre drabelig udgave, end den syv-åriges tegnede forslag. Tegningen kan ses i bunden af artiklen.

Presseofficer Henrik Mortensen fra Værnfælles Forsvarskommando fortæller, at henvendelsen hører til de mere sær-egne af breve stilet til general Peter Bartram. Derfor kan Mikkel nu regne med at modtage både en kasket og en lommelygte, der er prydet af Forsvarets logo.

- Generelt får forsvarschefen en del post, og denne henvendelse er en af de mere usædvanlige, lyder det fra presseofficeren til metroxpress.

Lærer finder på genial metode til at gøre kedelig opgave-retning sjovere
Lærer finder på genial metode til at gøre kedelig opgave-retning sjovere

Og før alle soldaterinteresserede børn begynder at finde tuschpenne, tegnepapir og frimærker frem - og tvinger deres forældre til at google forsvarschefens adresse - så har talsmanden en potentielt dårlig nyhed til de håbefulde. Det er nemlig næppe alle tegninger, der udløser militært merchandise.

- Eftersom der er tale om en ganske usædvanlig henvendelse, går jeg ud fra, at forsvarschefens præmiering af tegningen også er usædvanlig, lyder det fra Værnfælles Forsvarskommando.

Talsmanden vil ikke afvise, at tegningen kan være første skridt på vejen til en gloriøs karriere i Forsvaret for den syv-årige Mikkel.

- Det ved man aldrig, lyder det fra Henrik Mortensen.

Peter Plys-tegninger indbragte millioner
Peter Plys-tegninger indbragte millioner

Nu er tegningen røget sig en tur på Forsvarets Facebook-side, hvor den siden onsdag eftermiddag er blevet temmelig populær. I skrivende stund har mere end 1.700 vendt like-tomlen op til unge Mikkels fantasifulde forslag.

Se tegningen, der udløste det militære isenkram fra forsvarsbossen nedenfor.


Asterix: Jeg er også Charlie!
Asterix: Jeg er også Charlie!

LÆS OGSÅ: Viralt hit tyvstjålet: Her er sandheden om 'dansker'-joken

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx