Af Ritzau - 31/03-17 11:30; Opdateret: 31/03-17 12:14

Minister undskylder mager information om fiskekvoterMinister undskylder mager information om fiskekvoter

Esben Lunde Larsen er blevet beskyldt for at lyve for Folketinget. Han afviser at have et forklaringsproblem.

storybild

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) måtte fredag igennem et næsten tre timer langt samråd, om hvilke informationer han har videregivet og i særdeleshed ikke videregivet til Folketinget om fiskekvoter. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) afviser efter et næsten tre timer langt samråd om fiskekvoter, at han har et forklaringsproblem.

Samtlige partier uden for regeringen har ellers beskyldt ham for at tale usandt.

Sagen handler om, at Folketinget ikke har fået samtlige anbefalinger til, hvad man kan gøre mod såkaldte kvotekonger - fiskere med meget store fangstkvoter

I stedet har ministeren kun fremlagt ét forslag ud af en lang liste.

Det var det bedste forslag, lyder ministerens forklaring. Forslaget var en såkaldt tro-og-love-erklæring, hvor fiskeren lover at overholde reglerne.

Men i virkeligheden lå der i ministeriets system en liste med en lang række forskellige forslag.

- Jeg undskylder da for, hvis nogle af partierne gerne ville have haft flere informationer, siger Esben Lunde Larsen efter samrådet.

- Det beklager jeg. Det har jeg undskyldt over for Folketinget. Fremadrettet kommer vi til at give anbefalinger videre, både i forhold til om de virker eller ikke virker.

- Jeg har ikke haft noget ønske om at tilbageholde information. Jeg har givet det videre, min styrelse har anbefalet.

Beskyldninger om, at ministeren har talt usandt for Folketinget, bunder i en liste fra et notat fra NaturErhvervstyrelsen fra 2015. Her blev 16 konkrete forslag præsenteret.

På fredagens samråd stod det dog ikke lysende klart, om ministeren overhovedet selv havde set de 16 forslag.

Først sagde han, at han mente at have set dem i en power point-præsentation.

Men under samrådet fik han en sms fra ministeriet, hvori der stod, at det havde han formentlig ikke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx