Af - 22/05-17 16:14

Mænd har det skønt på \Mænd har det skønt på "kvinde­studier," viser undersøgelse

Mænd på kvindedominerede studier oplever det som positivt at være i mindretal, viser ny rundspørge.

storybild

25-årige Søren Kappel Jørgensen læser psykologi på Aalborg Universitet på tredje år. Et studium med en klar overvægt af kvinder, der udgør cirka 80 procent – og det er langtfra et særsyn i dag, hvor kvinder i stigende grad er i flertal på de videregående uddannelser.

Det skriver Magisterbladet.dk.

For Søren Kappel Jørgensen er det at være i mindretal på studiet en god ting. For det har fået mændene til at rykke tættere sammen, da de har været “nødt til at finde ud af det med hinanden” og dermed er blevet mindre opdelte end kvinderne.

Den 25-årige psykologistuderende er ikke alene om at trives med kvindedominans. En rundspørge fra Magisterbladet blandt 918 studentermedlemmer i Dansk Magisterforening viser, at 25 procent af mændene i mindretal oplever kønsfordelingen positivt – og kun 8 procent negativt. Hvor kun 10 procent af kvinderne oplever det som positivt at være i overtal på studiet, mens 28 procent ser det som negativt.

Pædagogen Lene sælger egne 'nudes'- og det kan hun nu roligt blive ved med
Pædagogen Lene sælger egne 'nudes'- og det kan hun nu roligt blive ved med

“Vi drenge er mere sammentømrede end pigegrupperne, da det er lettere for os kun at forholde sig til 22 andre mænd i forhold til 100 andre kvinder”, siger Søren Kappel.

Og som mand “skiller man sig også mere ud” i forhold til kvinderne på studiet, der lettere bliver en del af mængden, fortæller Søren Kappel Jørgensen.

Søren Kappel Jørgensen fortæller med et glimt i øjet, at de som mænd har haft behov for at lave “mandeting”:

“Vi har kørt en joke om, at vi skal være lidt testosteronagtige, og har fx været ude at spise “all you can eat stegt flæsk og persillesovs” og går på brætspilscafé og drikker øl. Så måske bliver der skabt mere mandehørm, fordi vi er i undertal – men det er jo ikke sådan, at vi går ud og hugger brænde”.

Det kommer ikke bag på lektor og kønsforsker Karen Sjørup.

Ny dansk forskning: Denne uddannelse tiltrækker flest psykopater
Ny dansk forskning: Denne uddannelse tiltrækker flest psykopater

“De laver mandelounges, ryger cigar og ser fodbold og gør alle de ting, som kvinderne ikke gider”.

En kvindelig studerende på et studium med overvægt af kvinder sætter i rundspørgen eksempelvis ord på bagsiden ved at være kvinde på et kvindedomineret studie.

“Der er utroligt meget “pigefnidder” – og dermed også mere konkurrence, tror jeg. Alt skal være perfekt, og det har jeg følelsen af stresser mange af mine medstuderende”.

LÆS OGSÅ: Søren Pind vil straffe studier uden jobudsigt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx