Af Ritzau - 22/12-16 16:02; Opdateret: 22/12-16 19:08

CBS dropper at udgive omstridt rapport om landbrugetCBS dropper at udgive omstridt rapport om landbruget

En omstridt rapport fra CBS om landbruget bliver ikke udgivet. Den er ifølge del af styregruppe ikke god nok.

storybild

En omstridt rapport fra CBS om dansk landbrug bliver droppet. Arkivfoto (Billede: Scanpix/Steffen Ortmann)

Rapporten "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne" kommer ikke til at se dagens lys. Den er ikke god nok til at blive offentliggjort.

Det oplyser Copenhagen Business School (CBS).

Den omstridte rapport er kommet i modvind, fordi der tilsyneladende blev kopieret data fra organisationen Bæredygtigt Landbrug direkte ind i rapporten.

Yderligere blev data, som går i en anden retning end organisationens ønsker, nedtonet. Rapportens indhold strider også mod resultater af andre undersøgelser.

-En faglig styregruppe har ikke i enighed kunnet godkende udkastet til den endelige rapport. Gruppen har særligt været kritisk over for metode og beregninger. Det betyder, at projektet er slut, siger forskningsdekan Peter Møllgaard.

- Projektet kommer ikke i mål, og vi trækker stikket efter gentagne udsættelser, siger han videre, men afviser at gå i detaljer om, hvad kritikken i forbindelse med metode og beregning særligt gik på.

Da projektet har modtaget ekstern finansiering fra Bæredygtigt Landbrug, vil CBS nu undersøge, hvilke midler der skal betales tilbage. I alt er der sendt cirka 400.000 kroner til projektet.

Det er en forskningsfaglig styregruppe bag projektet om rapporten, der ikke er enige om, hvorvidt rapporten er god nok. Gruppen består af forskeren selv, en repræsentant for bevillingsgiver og to CBS-forskere.

Det er en af gruppens medlemmer, der mener, at rapporten ikke har den forskningsfaglige kvalitet til at blive offentliggjort.

Tidligere besluttede CBS' forskningspraskisudvalg at tjekke, om god videnskabelig praksis er blevet fulgt. Lukningen af projektet uden en endelig rapport får ikke indflydelse på udvalgets arbejde med den foreløbige rapport.

Det er derfor for tidligt at sige, om sagen vil få konsekvenser for forskeren, fortæller Peter Møllgard, der kalder sagen usædvanlig.

- Jeg kan ikke huske at have set noget tilsvarende i mine 20 år på CBS, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx