Af - 12/09-13 07:04; Opdateret: 12/09-13 07:37

Avis: Novo Nordisk skjulte dødsfaldAvis: Novo Nordisk skjulte dødsfald

I forbindelse med godkendelsen af diabetes-produktet Novo Norm undlod medicinalgiganten Novo Nordisk at fortælle om et dødsfald

storybild

(Billede: Pressefoto: Novo Nordisk)

Danmarks stolte medicinalflagskib Novo Nordisk har igennem mange år været pletfri for skandaler, men i løbet af det sidste halve år har de dårlige historier hobet sig op.

Først i USA om underspillede bivirkninger ved et diabetesmiddel på det amerikanske marked, dernæst om milliarder i skattely og nu har de skjult dødsfald i forbindelse med godkendelsen af et diabetesmiddel.

Danskerne har siden 1998 brugt diabetesmidlet Novo Norm fra Novo Nordisk i massive mængder, men nu viser det sig, at medicinalgiganten har tegnet et alt for pænt billede af pillens effekt, da den kom på markedet.

Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Ifølge den uafhængig forsker Jeppe Schroll har firmaet i videnskabelige tidsskrifter har undladt at nævne dødsfald, som skete i forbindelse med firmaets undersøgelser af pillens effekt og sikkerhed.

- Det svarer til, at man læser varedeklarationen på en pakke cornflakes, og så står der ikke noget om, der faktisk var nogen, der døde, da de spiste det her produkt, siger Jeppe Schroll, der er læge og forsker ved det uafhængige forskningscenter, Nordic Cochrane Centret, til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Novo Nordisk tjener kassen - overgår alle forventinger

I perioden 1994-1996 lavede Novo Nordisk fem forsøg for at få produktet godkendt, men det var kun tre af forsøgene, som blev offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter.

Jeppe Schroll fandt ved et tilfælde i 2013 fem interne rapporter, som afslørede informationer, der ikke var nævn i de tre officielle.

- I de interne rapporter var der beskrevet større hyppighed af bivirkninger og flere dødsfald, som slet ikke fremgik i det, de havde offentliggjort, siger Jeppe Schroll.

LÆS OGSÅ: Anklage: Novo har snydt Skat for milliarder

Novo Nordisk mener dog ikke at have gjort noget galt:

- De (Novo Nordisk forskere, red.) har skulle skrive en artikel, og så har de udvalgt de oplysninger, som de synes er vigtige, siger Peter Kristensen, senior vice president og ansvarlig for global development hos Novo Nordisk, og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, hvorfor folk er mistænkelige over ting, der er foregået. For der er ingen tvivl om, at vi har kollegaer i medicinalindustrien, der ikke altid har gjort, som de burde. Men jeg kan ikke forstå, vi skal mistænkeliggøre noget, der skete for 15 år siden, når produktet ikke siden har haft nogen alvorlige bivirkninger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx