Af Ritzau - 31/12-16 18:50; Opdateret: 31/12-16 19:19

Retoriker kalder dronningens nytårstale nedtonetRetoriker kalder dronningens nytårstale nedtonet

Dronningen holdt sig i årets nytårstale på den sikre midterbane, vurderer taleskriver og retoriker.

storybild

- De har forventninger til deres nye tilværelse, og vi har også forventninger til dem. Flygtninge må forstå hvor der er, de er kommet hen, siger dronningen i sin nytårstale fra sit arbejdsværelse i Christian IXs Palæ på Amalienborg. (Billede: Scanpix/Keld Navntoft)

Dronningen har været igennem et år, hvor hun har udført sine royale forpligtigelser alene, efter at prins Henrik sidste år valgte at gå på pension.

Og netop det bar året nytårstale særligt præg af, siger retoriker og taleskriver, Trine Nebel, som er adjunkt på Danmarks Medie- og journalisthøjskole.

- Jeg tog mig selv i at tænke, at det her bliver ikke en tale, vi kommer til at huske for noget som helst. Der var ikke noget kontroversielt eller noget særligt, og den var renset for alt, man kan tolke på, siger Trine Nebel.

- Hun har brug for et år, hvor der er ro på bagsmækken. Der har været stort fokus på dronningens og prinsens forhold, og jeg tror, hun er meget bevidst om, at der er meget opmærksomhed omkring, hvor meget de optræder sammen.

Rygter om ægteskabsproblemer mellem dronningen og prins Henrik har floreret i løbet af året, fordi prinsen kun få gange har ledsaget dronningen, siden han ved årsskiftet gik på pension.

Yderligere næring fik mistanken, da hoffet i juni meddelte, at der ikke bliver nogen officiel fejring, når dronningen og prins Henrik har guldbryllup næste år.

Netop det nævnte dronningen i den sidste del af sin tale.

- I året der kommer, kan Prins Henrik og jeg fejre guldbryllup. Vi har valgt at holde det helt stille med vore sønner, svigerdøtre og børnebørn, sagde hun i sin nytårstale fra sit arbejdsværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Selv om Trine Nebel er overbevist om, at årets tale ikke kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne som noget særligt, var det dog budskabet til de flygtninge, som kommer til Danmark, der kom klarest igennem, vurderer retorikeren.

- Dronningen har en holdning til, hvad det vil sige at være dansk. Og man fik fornemmelsen af, at de må forstå, at det er hårdt arbejde at blive integreret, og at det kræver noget at lære et lands traditioner, siger hun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx