Af - 28/05-14 08:06

Venstre styrtbløder: Opbakningen til Løkke smuldrerVenstre styrtbløder: Opbakningen til Løkke smuldrer

For første gang siden sidste folketingsvalg står Venstre i ny måling ikke til at blive Folketingets største parti.

storybild

Løkke har fået tørre tæsk fra dele af baglandet efter søndagens katastrofale EU-valg. (Billede: Polfoto/arkiv)

Lars Løkkes dyre vaner på Venstres regning ramte partiet hårdt ved søndagens EU-valg, men sagen kan også få store konsekvenser ved næste folketingsvalg.

Det viser en spritny meningsmåling foretaget af YouGov for metroxpress, hvor Venstre står til blot 21,3 procent af stemmerne. Dermed bliver partiet overgået af DF og står for første gang i umindelige tider ikke til at blive Folketingets største parti.

Løkke efter valglussing: Det er mit ansvar
Løkke efter valglussing: Det er mit ansvar

Venstre har mistet en tredjedel af deres vælgere siden april 2013, og de kritiske røster tager til i baglandet.

- Han (Løkke, red.) bør trække sig tilbage og stoppe. For jeg tror, at vi vil få et dårligt folketingsvalg med ham som formand. Befolkningen har mistet tilliden til ham, sagde Venstres borgmester på Langeland Bjarne Nielsen i går til TV 2/FYN og er dermed på linje med en række andre V-lokalpolitikere.

Efter katastrofevalg: - Løkke skal gå af
Efter katastrofevalg: - Løkke skal gå af

Samtidig mener omtrent fire ud af ti Venstre-vælgere ifølge to andre målinger, at Løkke bør gå af som formand, og i folketingsgruppen er der også kritiske røster. Partiveteranen Birthe Rønn Hornbech har udtalt, at 'vi kan ikke have en formand, der er afhængig af andres penge,' mens folketingsmedlem Eyvind Vesselbo ikke vil kommentere, om Løkke er den rette formand for partiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx