21/09-13 10:23

Politiet fanger menneskesmuglere ved Rødby-færgePolitiet fanger menneskesmuglere ved Rødby-færge

Ved en aktion mellem politiet og Skat finder politiet asylansøgere fra Bangladesh og Syrien.

storybild

Ved en aktion mellem politiet og Skat finder politiet asylansøgere fra Bangladesh og Syrien. (Billede: Polfoto)

En fælles kontrolaktion mellem politiet og Skat ved færgerne i Gedser og Rødby endte natten til lørdag med, at tre personer blev anholdt og sigtet for menneskesmugling.

I deres biler fandt politiet fem mennesker - tre personer fra Bangladesh, der formentlig vil søge asyl i Danmark, og to syrere, der har anmodet om asyl i Holland, men som var på vej til Sverige.

LÆS OGSÅ: Smuglere på Øresundsbroen - 51 personer pågrebet

Deres hjælpere er i første omgang sigtet for overtrædelse af udlændingelovens paragraf 59 om menneskesmugling, oplyser vicepolitikommissær Jørgen Prior Larsen fra udlændingekontrolafdelingen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hvis politiets afhøring af dem viser, at der er tale om mere organiseret menneskesmugling, kan de imidlertid også vente en sigtelse efter straffeloven.

- I første omgang er de sigtet for at smugle personer ind i Danmark, som ikke lovligt kan opholde sig her. Det får man typisk en frihedsstraf for, og derfor vil vi fremstille dem i grundlovsforhør, siger Jørgen Prior Larsen.

De tre menneskesmuglere blev anholdt ved færgen i Rødbyhavn. I det ene tilfælde standsede politiet en fransk indregistreret bil, hvor to mænd af indisk oprindelse, men med lovligt ophold i Portugal, havde tre personer fra Bangladesh med.

LÆS OGSÅ: Gemte to kilo kokain under kunstig gravid mave

I det andet tilfælde havde en hollandsk statsborger af syrisk oprindelse i en hollandsk indregistreret bil to syriske mænd med.

Der er formentlig tale om personer, som allerede har søgt asyl i Holland, og derfor vil de på et tidspunkt blive returneret dertil.

Politiet vil afhøre personerne for at se, om de kan give oplysninger om eventuelle bagmænd. De formodede menneskesmuglere fremstilles i grundlovsforhør lørdag middag i Retten i Nykøbing Falster. Hvis de kan erkende, vil politiet gå efter en straksdom, oplyser Jørgen Prior Larsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Nu afsløres kronprins Frederiks portræt
bt.dk
For snurrende kameraer: Deltager i TV...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx