09/11-17 12:04; Opdateret: 09/11-17 12:37

Østjysk byrådspolitiker afhørt og sigtet for rufferiØstjysk byrådspolitiker afhørt og sigtet for rufferi

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet byrådspolitiker fra Syddjurs for rufferi. Han er løsladt igen.

storybild

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet to mænd for rufferi. Ifølge Ritzaus oplysninger er den ene af mændene identisk med byrådspolitiker Per Zeidler fra Syddjurs Kommune. De to mænd er løsladt efter endt afhøring, men sigtelsen opretholdes. Free/Www.colourbox.com

Aarhus. En 54-årig mand, der ifølge Ritzaus oplysninger er identisk med byrådspolitiker Per Zeidler fra Syddjurs Kommune, blev onsdag anholdt og sigtet for rufferi.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

En anden - en 54-årig mand fra Vejle blev ligeledes anholdt og sigtet for rufferi.

- De blev begge løsladt igen efter endt afhøring, men de er fortsat sigtet, oplyser kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen, Østjyllands Politi.

Per Zeidler er kommet i vælten, efter at han i Århus Stiftstidende beskyldes for at deltaget i sexarrangementer.

I mindst to tilfælde har han ifølge avisens oplysninger kørt to unge kvinder til et sexarrangement i et forsamlingshus ved Vejle.

I et tilfælde var der et byrådsmøde i Syddjurs Kommune, mens arrangementet fandt sted.

Sagen har fået Syddjurs' borgmester, Claus Wistoft (V), til at opfordre byrådspolitikeren til at trække sig fra sit politiske arbejde.

- Man må sige, at den seneste historie er så veldokumenteret omkring hans tilstedeværelse (ved sexarrangementerne, red). Selve involveringen forholder jeg mig ikke til - det må politiet gøre.

- Men det får en karakter, der er ved at være så umoralsk, at jeg skrider til at opfordre Per Zeidler til at trække sig fra sit arbejde, siger Claus Wistoft til Ritzau.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra Per Zeidler.

Han har dog over for Århus Stiftstidende afvist, at han er arrangør eller kunde ved sexarrangementerne.

Per Zeidler er formand for Udvalget for Familie og Institutioner i Syddjurs Kommune.

Udvalget er torsdag eftermiddag indkaldt til et ekstraordinært møde om sagen.

Lokalpolitikeren var tidligere spidskandidat for Liberal Alliance i kommunen. 1. oktober forlod han partiet og dannede herefter Social Liberal Borgerliste.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx